Bagedyster er populære som aldrig før i hele verden. Torsdag fandt en bagekonkurrence sted i Vejle, hvor 23 deltagere dystede om det flotteste resultat i to kategorier.
Værten Daniel Hoff førte seerne på den direkte sending på Facebook gennem konkurrencen. De to dommere Per Michael Pedersen, produktudvikler hos AMO, og Jeanette Sørensen, konditor hos Vanilla i Vejle stod for bedømmelsen.
Cupcakes (6-10-årige)
10-årige Katrine Poulin fra Kolding vandt konkurrencen for de 6-10-årige. Hun bagte i dommernes øjne de bedste cupcakes og løb med førstepladsen.
Bag en hyggestund (10-16-årige)
I den ældre kategori for de 10-16-årige bagere handlede det om at "bage en hyggestund". Her løb børnene i familien Brødsgaard fra Vejle med sejren. Deres chokoladekage med slik, jordbær og blomster på vandt dommernes gunst.