Se billederne: 2.000 tilskuere ærede Eriksen i det tiende kampminut

Sådan så det ud da Vejle ærede holdets nummer 10, Christian Eriksen, i kampens tiende minut.

Landsholdstrøjer, klaphatte, parykker, halstørklæder og andet gear, der symboliserer støtte til det danske landshold, havde torsdag indtaget i Mariaparken i Vejle, hvor 2.000 tilskuere i rød og hvidt fulgte med på storskærm.

Og klapsalverne var store, da bolden blev sparket ud af banen i kampens tiende minut for at hylde holdets nummer 10, Christian Eriksen, som måtte behandles for hjertestop under kampen mod Finland lørdag. 

Drømmestart på kampen

Sådan så det ud fra arrangementet i Vejle da Danmark scorede det første mål i kampens andet minut.