Se video: Sådan holdt de Blå Mandag i 1994

Blå Mandag har til alle tider været en dag, som konfirmander ser frem til. Se video her fra 1994, hvor TV SYD fulgte et hold fra Egtved til Blå Mandag i Aarhus.

I dag er paletten for Blå Mandag bred og fyldt med individuelle tilbud. I 1994 var der kun få samlede tilbud. I Egtved tog sognepræst Stig Skat Andersen med sine konfirmander med toget til Aarhus, hvor de oplevede storbyen og sluttede af i Tivoli Friheden.

- Vi holder stadig fælles Blå Mandag i Egtved. Jeg er ikke længere med, og arrangementet laves af forældrerådet sammen med Ungdomsskolen, fortæller Stig Skat Andersen i dag til TV SYD. Ungdomsskolen overtog Blå Mandag for en halv snes år siden.

- Arrangementet begynder stadig i Kirkehuset, og det er stadig et fælles arrangement.

Præsten og konfirmander kørte med tog til Aarhus. Derefter blev de sluppet løs på gågaden, hvor der blev brugt en del af gave-pengene. Der var hele tiden aftaler om, hvor præsten ville være, hvis nogen skulle få brug for en voksen.

- Jeg har aldrig hørt om, at der har været problemer i forbindelse med arrangementet.

Se indslaget fra 1994. Indslaget er produceret af Vejle Amts Folkeblad for TV SYD.

Blå Mandag på gågaden i Aarhus for konfirmanderne fra Egtved
Blå Mandag på gågaden i Aarhus for konfirmanderne fra Egtved
Foto: Zepia Film og TV, Vejle