Mens skolereformen er sat i værk for at forbedre børnenes skolegang, har den vist sig at have en knap så heldig side-effekt. Trafikken omkring skolerne er nemlig steget, fordi lærerne med nye arbejdstidsregler hver morgen møder på samme tid som eleverne.
På Mølholm Skole i Vejle har det givet så store trafikale problemer, at man nu af hensyn til børnenes sikkerhed forsøger at lede dele af trafikken om bag skolen. Det fortæller skoleleder Kristian Pedersen til TV SYD.
-Trafikken til skolen er enorm lige op til klokken ringer ind. Vores parkeringspladser er belastet til bristepunktet. Når de ansatte er mødt ind, er der reelt ikke plads til de mange forældres biler, siger skoleleder Kristian Pedersen.
Hør her skoleleder Kristian Pedersen fortælle om udfordringerne med børnenes sikkerhed (Varighed 1:06 min.):