Smag en kartoffel-is

Den er over alt - den lille knold - danskernes yndlings-spise: Kartoflen. Og den har nu inspireret 14 udenlandske herboende kunstnere til en ny udstilling som åbnede i Spinnerihallerne i Vejle. Bl.a. til at lave is...

Selve udstillingen omfatter 14 grafiske værker med kunsterne humoristiske fortolkning af kartoflen som et symbol på dansk hverdagsliv og kultur.

Men måske større indtryk gør den kartoffelmusik, som lydkunstner Robert Cole Rizzi laver. Eller Madværkets Undergrund, som laver is lavet af kartofler!

Madværkstedet serverede også snacks og velkomstdrinkt - naturligvis med den lille knold som grund-ingredigens.

Har vredet knolden

Madværkstedets Undergrund er et netværk af unge kokke fra Trekantområdets bedste restauranter. Og disse "køkkennørder" har tryllet isvafler, drinks og andre overraskelser frem af danskernes yndlingsknold.

- Kartoflen repræsenterer på én gang det tarveligste og det mest udsøgte inden for madkunsten, siger undergrundens leder og selvstændig "gastronaut" Per Guldbrandt. Han lover gæsterne en oplevelse med kartofler, de aldrig har fået før.

- For her har vi altså virkelig vredet knolden, som han siger.