Socialdemokraten fra Vejle drømmer om mest mulig indflydelse: - Man siger ikke nej til Mette Frederiksen

Hvis statsminister Mette Frederiksen en dag ringer til Birgitte Vind og tilbyder hende en ministerpost, er hun klar til udfordringen. For som hun siger: Man siger ikke nej til Mette Frederiksen. 

Når den nye sæson i Folketinget begynder 1. oktober, er den 54-årige Birgitte Vind for første gang i sin politiske karriere med i startopstillingen for Socialdemokratiet. 

Hun er debutant på Christiansborg. Efter knap 10 år i byrådet i Vejle, er hun nu rykket op i den politiske superliga.

Birgitte Vind blev i juni valgt til Folketinget som afløser for Karen Klint, der i over 20 år har repræsenteret Vejle og partiet i Folketinget.

Med flere end 7.000 personlige stemmer fik hun et flot valg. De mange stemmer vil hun nu forsøge at omsætte til konkret politisk indflydelse. 

I anledning af Folketingets åbning har TV SYD stillet hende 12 spørgsmål om hendes ambitioner og nye hverdag på Christiansborg.

1. Hvad får vælgerne i Syd- og Sønderjylland for deres stemme på dig? 

- Jeg håber, de vil opleve en nærværende politiker, som er optaget af, hvad der foregår i landsdelen. En politiker, de altid kan kontakte.

- Jeg håber, de kan mærke, at jeg løfter nogle af de lokale sager med ind på Christiansborg, og at jeg vil arbejde på de indre linjer på Christiansborg for, at landsdelens problematikker bliver hørt.

- Jeg får allerede mange mails og telefonopkald fra folk i landsdelen, som har noget, de synes, jeg skal forholde mig til. Jeg tager alle henvendelser alvorligt. Det er ikke alt, jeg kan gøre noget ved. Men så sender jeg dem videre til andre, der kan.

2. Hvordan kan du mærke, at du nu er valgt til Folketinget og ikke kun sidder i byrådet?

- Det er nogle andre og større dagsordener, vi har. De er mere landsdækkende. Mængden af mails og henvendelser er også meget stor. Så det er et helt andet arbejdspres, man har.

- Men sådan skal det helst også være, når man er med til at lede landet. Antallet af mails kan på en god dag godt løbe op i et par hundrede. Så er det også en rigtig god og travl dag.

3. Hvordan oplever du forskellen på byråd og Folketing?

- Det er klart, at man ikke er så tæt på det lokale, når man sidder i Folketinget. Det er jo mere de store interesseorganisationer, man er i kontakt med.

- Og det gør nok den store forskel, at man ikke bare lige løber ned i det lokale supermarked og får en dialog med en borger om noget nært. Det er de store samlende spørgsmål. Men når det så er sagt, er det andet jo også vigtigt.

- Jeg gør meget ud af at være hjemme i mit lokalområde mindst én dag om ugen, hvor jeg er i det syd- og sønderjyske. Jeg håber stadigvæk at bevare kontakten, for det handler om at vide, hvad der foregår ude i virkeligheden.

4. Hvordan er det at føre valgkamp i opposition og så begynde som regeringsparti?

- Det er jo drømmescenariet for en nyvalgt at få så meget indflydelse fra dag ét. Man vil jo gerne have magten, og vi er gået direkte fra gaden og ind i ministerierne, kan man sige. 

5. Hvad drømmer du om som politiker? 

 - Jeg drømmer om mest mulig indflydelse. Jeg har ingen ambitioner om at blive statsminister, men at blive minister, tror jeg, alle politikere gerne vil. For det er ultimativt megen indflydelse, man har, når man kommer ind i et ministerium.

- Men det er rugbrødsarbejdet, der gør, at vi får skabt resultater. Vi er 179 folkevalgte, som allesammen skal i arbejdstøjet og arbejde for det, vi tror på. Og det vil jeg selvfølgelig også gøre, ligegyldigt hvilken kasket jeg har på. 

6. Er det at komme i Folketinget det største nogensinde for dig? 

- Det har jeg altid vidst, at jeg gerne ville. Jeg er sådan indrettet, at jeg bliver utålmodig, hvis der er ting omkring mig, der ikke fungerer.

- Så prøver jeg altid - ud fra den position jeg har - at gøre min indflydelse gældende og forandre det, der er galt, og som jeg ved noget om. Det handler for mig om at være der, hvor man kan sætte nogle fingeraftryk.

7. Hvad vil du så sige, hvis du bliver ringet op af Mette Frederiksen og tilbudt en ministerpost? 

- Man siger ikke nej til Mette Frederiksen. Og man siger ikke nej til at få en ministerpost. Det er dog slet ikke noget, man skal regne med eller satse på.

8. Hvad vil du gerne bedømmes på inden for det første år?

- At jeg har været med til at sætte en dagsorden på ældreområdet og inden for ligestilling. Der er jo ligesom et årshjul i Folketinget, og det, tænker jeg, man skal igennem for at forstå alle processer og vide, hvornår det er bedst at trykke på knappen i salen.

- Med fire effektive arbejdsdage om ugen på Christiansborg og så mange udvalg, som jeg har, kan jeg ikke være alle steder på én gang. Der vil simpelthen være nogle ting, jeg skal vælge fra for at vælge noget andet til. Det kræver en vurdering fra min side af, hvad der er vigtigst.

9. Var du nervøs den første dag på Christiansborg?

- Nej, nej, slet ikke. Jeg havde det bare sådan, at nu skulle der bare ske noget. Jeg hoppede bare i et tog, dagen efter de personlige stemmer var talt op. Og tænkte, at nu tager jeg til Christiansborg. Nu var jeg valgt, så nu skulle jeg være der og ikke andre steder.

10. Hvordan var det at komme ind i Folketingssalen første gang?

- Det var en følelse af, at “nå, endelig skete det”. Det har jeg ventet på så længe. Endelig kan jeg gå ind og gøre en forskel og trykke på en knap og give min mening til kende. Nu skal vi i arbejdstøjet. Det var med stor glæde.

- Det er samtidig et stort ansvar, man har, men jeg er ikke specielt nostalgisk omkring det. Jeg tænkte mere, at nu skal der ske noget, så der er ingen fine følelser omkring det. Blot en stor utålmodighed fra min side.

11. Hvor sidder du i Folketingssalen?

- Jeg sidder ikke på bageste række. Jeg har jo haft et godt valg og har jo også en alder, der gør, at jeg sidder et stykke fremme, vist nok på tredje række.

12. Hvad har overrasket mig på Christiansborg?

- Jeg er blevet positivt glad over, hvor rart et sted det er. I medierne hører vi det modsatte, nemlig at folk bekriger hinanden. Men jeg synes, der er en god stemning både blandt politikere på tværs af partierne, men også de ansatte. Jeg synes, det er en værdig arbejdsplads for vores folkestyre.

- Også mængden af papir har overrasket mig. Det har jeg lært at reducere i, efter jeg havde fået de to første plastikposer med papir. Nu har jeg lært at bede om mindre.