TV der bevæger dig

Sølv til Vejle-løber ved EM i atletik

På førstedagen ved EM i atletik for handicappede sprintede Vejle-løberen Daniel Wagner Jørgensen sig til en sølvmedalje på 100 meter. Mesterskabet foregår i Holland.

00:20

JO, den er go' nok. Daniel Wagner Jørgensen tester sin sølvmedalje.

1 af 2

Vejle-løberen skar næsten et halvt sekund af sin bedste officielle tid, men der var lidt for meget vind.

- Mit mål er for første gang i min karriere at komme under 13.00, udtalte Daniel kort før han lagde sig i startblokken. 12.81 stod der på lystavlen, da han passerede målstregen som nummer to, 15 hundrededele efter storfavoritten, tyskeren Heinrich Popow.

- Det ser rigtig godt ud i forhold til De Paralympiske Lege i London, da jeg på nuværende tidspunkt ikke har fokuseret på hurtighedstræning, var Daniels nøgterne kommentar efter sin bedste 100 meter nogensinde.

Daniel skal løbe 200 meter på onsdag og springe længdespring på torsdag.

Mere sport