TV der bevæger dig

Sydøstjyllands Politi efterlyser gerningsmand

Sydøstjyllands politi efterlyser en mand, der har stjålet en ældre kvindes taske med kontanter og hævekort i kvindens eget hjem.

Sydøstjyllands Politi efterlyser denne gerningsmand efter et tricktyveri. Foto: Sydøstjyllands Politi på Twitter

Sydøstjyllands Politi efterlyser denne gerningsmand efter et tricktyveri. Foto: Sydøstjyllands Politi på Twitter

Sydøstjyllands Politi efterlyser denne gerningsmand efter et tricktyveri. Foto: Sydøstjyllands Politi

1 af 3

En ældre kvinde blev lørdag eftermiddag udsat for et tricktyveri. 

Gerningsmanden bankede på hendes dør i Vejle midtby for at låne 50 kroner. Mens kvinden gik ind for at hente penge, gik gerningsmanden med, og så lykkedes det ham ellers at tage kvindens taske, der indeholdt nogle tusinde kroner og et Dankort. 

Flere tusinde kroner blev efterfølgende hævet fra kvindens Dankort i hæveautomater ved Nordea og Handelsbanken samt i Føtex i Vejle. 

Gerningsmanden beskrives som dansk og almindelig af bygning. 

Hvis du kan genkende manden på billederne, skal du kontakte Sydøstjyllands Politi ved at ringe 114. 

Læs også Flere tricktyve snyder ældre

Læs også Antallet af tricktyverier stiger i Syd- og Sønderjylland