Tidligere tv-vært bliver radiochef

Journalist Louise Pettersson, tidligere vært på TV SYD, bliver fra 1. oktober daglig leder af DR Trekanten. Hun er udnævnt til ny redaktionschef for regionalradioens afdeling i Vejle.

Den 39-årige Louise Pettersson har i 15 år arbejdet ned regionaljournalistik. Hun er i dag morgenvært og redaktionssekretær på DR Syd i Aabenraa og har tidligere arbejdet for TV SYD og TV/Midt-Vest.

Den nye chef for DR Trekanten afløser Morten Teilmann-Jørgensen, der har været i redaktionschef hos DR i Vejle de seneste seks år.

Han skal fremover være projektleder for Kongernes Jelling ? et nyt oplevelsescenter i Sydjylland.