Tilbageblik: Sådan så det ud, da Vejle sidst rykkede op i Superligaen

Hvis alt går vel, så kan Vejle Boldklub tirsdag aften igen kalde sig selv for et Superliga-hold. 

Traditionsklubben fra Vejle kan med ét enkelt point sikre sig titlen i NordicBet Ligaen og dermed fra næste sæson trille bold med landets bedste fodboldklubber. 

Og dem, der kender fodboldhistorien, ved godt, at det ikke er første gang, at Vejle-fansene står i den situation. 

Vi skal kun to år tilbage, hvor klubben også sikrede sig oprykningen. Dengang blev det fejret, som den slags nu skal: Gråd, jubel, champagne, fest og masser af fodboldglæde. Se, hvordan det så ud tilbage i maj 2018. 

I aften får vi at se, om det bliver en gentagelse af 2017/2018-sæsonen.