Tredje lastbil: Nu spærrer en lastbil Vejle Fjord Broen

Lige nu holder en lastbil og blokerer for trafikken på Vejle Fjord Broen. Motorvejen vil blive spærret om et øjeblik.

En lastbil ligger lige nu på tværs af Vejle Fjord Broen i sydgående retning. Der er stadig passage forbi, men der vil blive lukket for al trafik, når redningskøretøjerne er på stedet.

Der er tale om en udenlandsk lastbil, som er skredet ud og knækket sammen, hvorefter en anden lastbil er kørt op i den.

Det er tredje lastbil, som inden for en strækning på under 30 kilometer, kører galt.

Først var det en lastbil i nordgående retning mellem Horsens S og Horsens V, som stadig holder der, og derefter en lastbil ved Hedensted.