Trods bøvl: Fusionsklub spiller alligevel

Trods ubetalte regninger spiller den nye fusionsklub Vejle Boldklub Kolding sin første kamp i aften.

En række tidligere Kolding FC-spillere har krævet løn og feriepenge af den nye fusionsklub Vejle Boldklub Kolding.
Det har medført, at DBU har truet med ikke at godkende fusionen alligevel. Siden har DBU meddelt, at Kolding FC's gæld ikke medfører, at fusionsklubben ikke kan spille.

Og den første kamp er altså iaften på udebane mod Funder GF i landspokal-turneringen.

Vejle Boldklub Kolding sparer nogle af nøglespillerne, fordi klubben forventer langt mere modstand på fredag, hvor der er premiere i 1. division. Her skal Vejle Boldklub Kolding møde Randers.