Tyv varetægtsfængslet for røveri

Den 22-årige mand fra Vejle, der ville stjæle et barbersæt men endte som røver efter trusler mod butiksvagt, er nu varetægtsfængslet i fire uger.

Det skete i går lørdag kl. 14.30. Den 22-årige mand ville "bare" stjæle et barbersæt i Føtex i Nørregade i Vejle. Værdi: cirka 120 kr. Men butikkens vagt afslørede ham og ville tilbageholde den unge mand. Og dér gør den 22-årige sig til røver ved at true vagten med en kniv. Eller rettere. Han siger, at han har en kniv og vil bruge den.

Den unge mand stikker af men bliver stoppet af politiet, der er kommet til i mellemtiden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.