Uafgjort Vejle-Kolding

VEJLE. De to 1. divisionsklubber Kolding og Vejle mødtes i eftermiddag til et lokalopgør på Jokri Stadion i Vejle.

Kampen var imødeset med stor spænding, fordi de to klubber efter sommerferien bliver slået sammen.

På forhånd var det klart, at Vejle Boldklub skulle vinde for at kunne holde trit med konkurrenterne på de første pladser i 1. division. Til gengæld var kampens resultat totalt ligegyldigt for Kolding, der efter fusionen tvangsnedrykkes til Danmarks-serien.

Men det betød tilsyneladende ikke noget for Kolding: kampen endte nemlig uafgjort 2-2.

Og dermed må Vejle Boldklub miste farvel til vigtige points i forsøget på at rykke op i Superligaen.