Per Nyvang har været dyrlæge i over 30 år. Han har set, hvordan vores forhold til kæledyr har ændret sig. Indtil for 10 - 15 år siden gav man penicillin, noget kløestillende eller aflivede hunde, der blev syge. Det var typisk de muligheder, dyrlægerne havde. I dag er mulighederne mange.
- Det har jo ændret sig til, at man kan stille meget præcise diagnoser nu om dage. Og det forventer folk, siger Per Nyvang, der er indehaver af Vejle Dyrehospital.
Ortopædkirurgi og korsbåndsoperationer
Per Nyvang foretager i dag operationer, han aldrig havde drømt om.
- Det er større ortopædkirurgiske operationer, knogleoperationer og korsbåndsoperationer. Og vi opererer også de hunderacer, der har svært ved at trække vejret. Det gjorde vi slet ikke før i tiden, siger Per Nyvang til TV SYD.
De større ortopædkirurgiske operationer, knogleoperationer, korsbåndsoperationer, og vi opererer også de hunderacer, som har svært ved at trække vejret, - det gjorde vi slet ikke før i tiden
Foruden Vejle Dyrehospital har TV SYD været i kontakt med syv dyrlægeklinikker rundt om i Syd- og Sønderjylland. Der oplever de allesammen, at deres kunder i dag er villige til at betale mere eller markant mere for behandling af deres hund end de var for 10-15 år siden.
Ifølge Per Nyvang er det sygeforsikringer, der gør, at flere i dag vælger de store og mere komplicerede operationer, der kan koste mere end 10.000 kroner.
Hundeejer: Han er vores lille barn
Mellem 60 og 70 procent af Vejle Dyrehospitals klienter har en sygeforsikring. En af dem er hunden Mac, der går til kontrol efter en kræftoperation.
Selvom operationen og den efterfølgende behandling løb op i over 6.000 kroner, var det pengene værd, mener Macs ejer.
- Børnene er flyttet hjemmefra, så han bliver jo en vigtig del af familien. Han er jo vores lille barn, siger Macs ejer Kate Hovgaard-Mikkelsen.
Dyrlægen må sige stop
Per Nyvang oplever også, at kunder uden forsikring er villige til at gå meget langt.
- Nogle gange kan jeg godt blive en smule overrasket over, hvor meget folk er villige til, hvis en hund har cancer med kemobehandling og så videre. De er villige til at bruge meget store beløb i forhold til at give hunden 3-4 måneder ekstra at leve i, og det er jo et personligt valg.
Og det hænder, at kunder går for langt i deres ønske om at kurere deres familiehund.
- Der er situationer, hvor vi må banke i bordet og sige, at nu er vi ude i noget der tangerer dyreplageri. Hunden skal aflives. Men jeg kan godt forstå, at folk holder igen for de elsker jo deres hund. Men det ikke menneskerne vi dyrlæger skal tænke på, der skal vi tænke på dyrene, slutter Per Nyvang.
