VB-ikon skal være landstræner på Fiji

Den tidligere Vejle Boldklub-spiller og træner Flemming Serritslev skal de kommede tre år være landstræner for Fijis fodboldlandshold.

Rigtigt mange år efter at han sammen med holdkammeraterne fra Vejle Boldklub vandt det danske mesterskab, sætter 72-årige Flemming Serritslev nu kursen mod Fiji i det sydlige Stillehav, hvor han skal stå i spidsen for Fijis landshold. 

Det skriver Bold.dk.

Flemming Serritslev har tidligere været assistent for landstræner Richard Møller Nielsen. 

Samtidig har han god erfaring med eksotiske trænerjobs. Senest i Nigeria.

Men han har også stået i spidsen for fodboldhold i både Armenien og Indien.

På den seneste rangliste fra Fifa er Fiji placeret som nummer 163 ud af 210 landshold.

Som spiller står Flemming Serritslev noteret for 267 kampe for Vejle Boldklub. 

Han var med til at blive dansk mester i 1972 og vandt Landspokalturneringen i 1972, 1975 og 1977.