TV der bevæger dig

Vejle fordobler salg af sæsonkort på trods af nedrykning

Selvom Vejle Boldklub er rykket ned i 1. division, så er opbakningen til klubben stor. Den har nemlig fordoblet sit salg af sæsonkort i år.

Vejle Boldklub spillede i dag sin første hjemmebanekamp i 1. division mod Nykøbing FC. Den endte 2-0 til udeholdet. Foto: Hans Lausten

Den 19. maj græd Vejle Boldklub en smule, da klubben efter en 2-0 sejr til Hobro måtte sige farvel til Superligaen og pænt hej til 1. division.

I dag spillede Vejle Boldklub så sin første hjemmekamp mod Nykøbing FC.

Selvom det var i 1. division, og den endte 4-2 til udeholdet, så har Vejle Boldklub alligevel lidt at juble over.

Jeg synes, det er flot. Det viser bare, at der er opbakning til Vejle Boldklub, uanset om vi spiller i Superligaen eller i 1. division.

Brian Jørgensen, formand, The Crazy Reds

For klubben har mere end fordoblet sit salg af sæsonkort i år sammenlignet med sidste år.

Mere end 1000 personer har købt sæsonkort, og sidste år lød det tal på 400.

- Jeg synes, det er flot. Det viser bare, at der er opbakning til Vejle Boldklub, uanset om vi spiller i Superligaen eller i 1. division, siger Brian Jørgensen, der er formand for The Crazy Reds, Vejle Boldklubs fanklub.

- Det fortæller, at der er fodboldinteresse, og at Vejle er en fodboldby, siger klubbens direktør, Henrik Tønder.

Vejle Boldklub skal tilbage i Superligaen

Sidste weekend spillede klubben sin første kamp i 1. division. Det var mod Fremad Amager, og den endte 2-2.

Fanklubbens formand er da også ærgerlig over, at klubben endnu en gang ikke kan løfte en sejr i dag mod Nykøbing FC. 

- Det var ikke fremragende. De var bare ikke gode i dag, siger fanklubbens formand. 

Vejle Boldklub spillede senest i 1. division i sæsonen 2017-18, og herefter rykkede klubben op i Superligaen, og Vejle Boldklubs direktør drømmer om at vende tilbage dertil efter den her sæson.

- Vores ambition er helt klart at rykke op igen, siger klubbens direktør, Henrik Tønder.

Og fanklubbens formand er enig. For ham er der ikke andre muligheder. 

- Vi skal tilbage i Superligaen. Det skal vi, siger Brian Jørgensen.

Udover Vejle Boldklub spillede 1. divisionsholdene Kolding IF og Fredericia også på udebane i dag, og for begge hold lykkedes det at gå hjem med en sejr. Kolding IF slog Næstved 2-0, og Fredericia vandt 3-1 over HB Køge.

Læs også Vejle sælger målmandstalent til AC Milan

Mere sport