Vejle Kommune slanker administrationen

Færre forvaltninger og færre direktører. Det er udspillet fra Vejle Kommune, som skal være med til at skære ned på administrationen i kommunen.

Administrationen skal fylde mindre i kommunen. Det vedtog Vejle Byråd i går aftes på et lukket møde.

Det betyder, at der skal være seks direktører i stedet for otte direktører i direktionen og to færre forvaltninger.

Voksen- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Senior- og Sundhedsforvaltningen lægges sammen i Velfærdsforvaltningen og Teknisk Forvaltning og Miljøforvaltningen lægges sammen i Teknik- og Miljøforvaltningen.

- Målet med at samle opgaverne i færre forvaltninger er at skabe øget synergi og en slankere organisation. Vi lægger vægt på, at de daglige opgaver udvikles i stærke og kompetente faglige miljøer, der kan yde en god og hurtig borgerbetjening og sikre borgernes retssikkerhed

Ændringerne administrationen gælder fra 1. marts i år.

Besparelsen for Vejle Kommune i år vil være på million kroner og yderligere fire millioner frem til 2013.