Vejle var foran 2-0, men fik kun uafgjort

FC Vestsjælland fik sæsonens første point, da de spillede uafgjort 2-2 hjemme i Slagelse mod Vejle.

Superliganedrykkerne FC Vestsjælland har ikke i sæsonens to første kampe i fodboldens 1. division overbevist om, at de er på vej tilbage i Superligaen.

Vejle var foran 2-0, men fik kun uafgjort.

Efter kampen sagde vejles cheftræner Klebér Saarenpää:

- Vi spiller en fornuftig kamp. Vi starter lidt hektisk, men får styr på det og kontrollerer 1. halvleg. Efter pausen styrer vi ikke længere kampen, og spillet bølger frem og tilbage. Fysisk ser vi godt nok ud, men vi finder ikke vores rytme og giver initiativet væk, og det er selvfølgelig til dels FCV's fortjeneste, sagde Klebér Saarenpää.

- De mistede to point rammer os hårdt, men sådan er fodbold jo engang imellem. Vi må bare lære at få tingene gjort færdige og lukke kampene, sagde Klebér Saarenpää.