Oversigt

Vejle vil tillade cyklister i gågaden

I Vejle Kommune kan det snart blive lovligt at køre på cykel gennem dele af gågaden af Vejle.

På et møde i teknikudvalget er der  stillet et forslag om at åbne dele gågaden for cyklister.

En af butiksejerne, Laila Rørholm, i byen frygter dog en virkelighed med flere cykler blandt de gående. Hun oplever allerede i dag, at cykler kommer kørende, selvom det er ulovligt.

- Det er ræsende cykler, knallerter og el-løbehjul, der kommer kørende. Der kommer de simpelthen susende. Når vi eller kunder skal ud af døren, så skal man se sig for, siger Laila Rørholm.