Vejle vil udvikle børnekulturen

5.000 børn deltager i disse dage i en kulturfest i Vejle kommune.

Spotlight hedder festivallen.
Den skal udvikle børnekulturen.

I år er det femte gang, den finder sted.

I løbet af festivaldagene kan man opleve Vejle Kommunes børn og unge opføre deres egne produktioner i de små byer i kommunen - og på strøget i Vejle.

I morgen blandes børnenes produktioner med professionelle produktioner såsom børneteater og musik.