Vejlegården afsløret af Jobpatrulje

Vejlegården anmeldt for at have ansat på kun 16 år til at arbejde i lokale, hvor man skal være 18 år.  

Jobpatrulje Østjylland har for nylig været forbi restaurant Vejlegården og har derefter anmeldt stedet for at have haft en medarbejder på 16 år til arbejde i et lokale, hvor der serveres alkohol. Der er alderskravet 18 år.
 

Paragraf 27

Paragraf 27 i restaurationsloven lyder:
?Unge personers beskæftigelse § 27. På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden. Dette gælder dog ikke personer, der er under uddannelse i tjenerfaget eller er uddannet i dette fag, eller værtens børn og børnebørn"

16-årige bekræfter

Den 16-årige bekræfter i en rapport til 3F, Vejle, at hun ind i mellem rydder af og arbejder inde i restauranten, hvor der serveres alkohol.
En opvasker på 16 år må for eksempel heller ikke gå ind i en spisesal og hente snavsede glas eller andet, da han dermed arbejder i et lokale hvor der serveres alkohol.