Video: Interview med offer for svindel

Thyge Bonde Christensen fik franarret sin BMW til 349.000 kroner. Hør i interviewet, hvordan det kunne ske.

Efter en halv times snak med en troværdig og velklædt mand, troede Thyge Bonde Christensen, at han stod over for en ærlig bilkøber. Men intet kunne være længere fra sandheden.

Mandag den 4. august blev Thyge Bonde Christensen kontaktet af en mand, der forklarede, at han var direktør i et firma og gerne ville købe Thyge Bonde Christensens bil til en af hans ansatte. De aftaler, at direktøren sender sin ansatte ud for at prøvekøre bilen og fuldføre handlen.

Thyge Bonde Christensen taler både med den ansatte og med direktøren via en mobiltelefon. De beslutter, at den ansatte skal vende tilbage næste dag, og så vil direktøren sende et screen dump, der viser, at de har sat en overførsel at pengene for bilen i gang.

Banken har sagt til Thyge Bonde Christensen, at han vil modtage pengene enten tirsdag eller onsdag, men hen af onsdagen kommer pengene ikke, og så bliver Thyge Bonde Christensen nervøs. Han søger på firmaet, som direktøren har sagt han vil købe bilen til, og bliver temmelig overrasket over det, han ser.

Google-søgningen på firmaet leder Thyge Bonde Christensen til et tv-klip på TV/MIDT-VEST, der viser, hvordan andre er blevet snydt af den samme mand. Selvom han er sløret, kan Thyge Bonde Christensen genkende hans statur og gang.

Se interview med Thyge Bonde Christensen her. Varighed 55 sek.