Video: Se anholdelsen af den eftersøgte krigsveteran

Den 42-årige krigsveteran Lars Kragh blev tirsdag klokken 16.16 anholdt nær Vonge Kirke. Du kan se anholdelsen her.

Tirsdag eftermiddag blev 42-årige Lars Kragh anholdt af Sydøstjyllands Politi efter et tip fra en borger ledte politiet på sporet af krigsveteranen.

Lars Kragh var kørende i sine forældres VW Golf, som har været efterlyst de seneste dage. Og i bilen fandt poltiet to døde personer, som politiet formoder er den 42-åriges forældre, 69-årige Kirsten Kragh og 74-årige Jørgen Kragh.

69-årige Kirsten Kragh, 74-årige Jørgen Kragh og 42-årige Lars Kragh fra Uggelhuse blev efterlyst, fordi deres pårørende var bekymrede for dem og ikke har haft kontakt med familien siden torsdag.

Tirsdag stoppede jagten så, og den 42-årige krigsveteran Lars Kragh er nu sigtet for dobbeltdrab. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers onsdag morgen.