Voldsom gårdbrand ødelagde alt

Natten til onsdag blev både en gård ved Vejle og et sommerhus på Rømø ramt af voldsomme brande, der medførte store skader.

Ifølge Sydøstjyllands Politi var det tilsyneladende et halmfyr, der var årsag til en voldsom gårdbrand i Fløjstrup nordvest for Vejle i nat.

- Hele gården var hurtigt omspændt af flammer, og intet stod til at redde for brandmandskabet, siger vagtchef Lars Grønlund, Sydøstjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD.

Se mere på LocalEyes.dk

quote

Hele gården var hurtigt omspændt af flammer, og intet stod til at redde.

Lars Grønlund, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

Ingen personer eller dyr kom noget til ved branden, som Trekantsområdets Brandvæsen først havde slukket onsdag morgen.

Stråtækt sommerhus i flammer på Rømø

Også på Rømø var der brand i nat. Et stråtækt sommerhus i Havneby brød i brand klokken 00.20. Her formoder politiet, at årsagen var gløder fra en skorsten. Der var tyske turister i sommerhuset, men ingen kom noget til.

Her var mandskab fra Rømø Frivillige Brandværn og Falck i Skærbæk beskæftiget med slukningsarbejdet det meste af natten. 

Der er kun sodsværtede murrester tilbage af sommerhuset.
Der er kun sodsværtede murrester tilbage af sommerhuset.