I fremtiden får sengen dig ud af sengen - og andre smarte dimser, der letter alderdommen

Allerede nu hjælper små maskiner og aggregater ældre med blandt andet rengøring og spisning. Brugen af velfærdsteknologi vil stige, spår eksperter.

Robotterne kommer!

Sådan lyder den dystopiske forudsigelse tit om en fremtid, hvor robotter har frarøvet mennesker deres frihed.

Men i dette tilfælde skal vi ikke nødvendigvis være så bange for robotterne - eller velfærdsteknologien, som den også hedder.

Den slags aggregater der hjælper med at gøre livet lettere for de, der af den ene eller anden grund har svært ved at komme igennem dagen ved egen hjælp.

Og der er brug for velfærdsteknologien, for udfordringerne i velfærdssystemet står i kø.

Sygeplejersker forlader faget, der mangler personale på plejehjemmene, og børnene må se længere og længere efter en voksen.

Fagforbundet FOA, der hovedsageligt organiserer kommunalt ansatte, har selv estimeret, at der ved udgangen af 20'erne vil mangle 40.000 varme hænder i ældreplejen.

Tallet er dog kritiseret af flere sundhedsøkonomer, som mener, at det er kraftigt overdrevet, og at tallet nærmere er mellem 5.000 og 8.000.

Udgifter til vikarer er eksploderet

Ifølge tal, som TV SYD har fået aktindsigt i, er Region Syddanmarks udgifter til vikarer på sygehuse og i psykiatrien steget 104 % fra 2019 til 2022.

I psykiatrien isoleret er udgifterne steget med hele 332% fra 10,8 millioner kroner i 2019 til 46,8 millioner kroner i 2022.

På landsplan estimerer Danske Professionshøjskoler, at der i 2030 vil mangle 8.000 sygeplejersker.

Uanset hvad eksperterne er enige om, vil der mangle varme hænder til det stadigt stigende antal ældre.

Derfor er TV 2-regionerne gået sammen om temaet 'Velfærd uden varme hænder', hvor vi tager temperaturen på velfærdssystemet, som det er nu, og ikke mindst hvordan det bliver i fremtiden.

For hvem og hvad sætter vi vores lid til, når vi ikke får den velfærd, som vi håber at få?

Det håber vi at belyse i denne serie af artikler og tv-indslag i vores 19.30-udsendelser på tv og på TV SYD PLAY.

Velfærdsteknologi i alle kommuner

Meget af det, vi nok tænker bliver fremtiden i ældreplejen, er faktisk allerede i brug.

Eller det er i hvert fald allerede tilgængeligt. Om det så er taget i brug i kommuner og i det private er en anden sag.

Vi har besøgt virksomheden Gloria Mundi Care i Fredericia, som sælger velfærdsteknologi for at se, hvad teknologien kan hjælpe med.

Det er blot et udsnit af, hvad der findes på markedet. Ude i kommunerne findes der lige nu hundredvis af projekter med forskellig velfærdsteknologi.

Kommunernes Landsforening (KL) har lavet et interaktivt kort, hvor man kan se, hvilke projekter med velfærdsteknologi, der er i gang i alle kommuner.

En typisk dag

I en virkelighed, hvor der mangler hænder, vil teknologien kunne overtage mange fysiske opgaver for de ældre.

En typisk dag for en ældre vil nu og i fremtiden derfor kunne se sådan ud:

Morgen:

Om morgenen kan man blive hjulpet ud af sengen... af sengen selv.


Og en del af morgenbadet klares af bruseren selv, som har indbygget roterende børste.



Efter badet skal morgenmaden indtages. Og hvis man er usikker på hænderne, findes en elkedel, der kan vippe, så man ikke risikerer at spilde kogende vand.



Efter morgenmaden kan det være, at man synes, at den rengøring, man måtte få fra kommunen, ikke passer til ens egne standarder.

Men så er det heldigt, at der findes en gulvmoppe, der selv skrubber og vrider kluden op.



Derefter skal støvsugeren svinges. Det gøres let med en robotstøvsuger, der selv gør arbejdet. 

Flere kommuner i Syd- og Sønderjylland stiller robotstøvsugere til rådighed for de ældre.


Middag:

Når frokosten skal indtages, findes der også hjælp, hvis man har svært ved at spise ved egen hjælp.

Der findes allerede nu emballageåbnere, hvis man ikke har kræfter i arme og hænder efter eksempelvis en hjerneblødning.

En "arm" holder bestik for en, hvis man har svært ved selv at føre maden op til munden.




Man kan også få en handske, der hjælper én med at holde ting. Det kunne være et glas eller et krus.



Hvis pårørende og plejepersonalet gerne vil i kontakt med én uden selv at kunne være der, findes der en elektronisk mellemmand med navnet 'BEAM', som er en såkaldt "telepresence robot". 

Det betyder, at man gennem teknologi kan være tilstede et andet sted. Det er der som sådan ikke noget nyt i - forskellen er blot, at robotten kan køre rundt på sine to hjul.

Så den ældre kan have en sådan robot hos sig, og så kan andre køre den rundt hos vedkommende for at komme i kontakt.


Eftermiddag:

Det er eftermiddag. Måske vil man lægge puslespil, gætte kryds og tværs eller læse mails på computeren.

Det kræver, at man bevæger armen.

Og hvis man af den ene eller anden grund har svært ved at bruge armen og mangler styrke, findes der også et smart aggregat, der kan aflaste armen.



I flere kommuner - blandt andre Aabenraa Kommune - testes lige nu en intelligent ble, der selv registrerer og sender besked om, det er nødvendigt at skifte. 

På den måde undgår man unødigt at skulle tjekke manuelt, og dermed mindskes ubehagelige situationer forbundet med bleskift. 

Aften:

Om aftenen kan det være, at der skal tages medicin. I Haderslev Kommune forsøger man sig lige nu med en maskine, der selv frigiver medicin, så man tager de rette dosis.

Det er tid til at gå i seng, og det kræver ikke nødvendigvis et par varme hænder.

Endnu engang hjælper sengen selv.



Nat:

Der findes allerede nu sensorer, der hænger over sengene og registrerer, om man ligger i sengen, er stået op eller er faldet ud. Sensorerne findes blandt andet i Vejle Kommune. 

Der findes også vippesenge, som måske kan blive fremtiden flere steder. Det var faktisk danskeren Christian Buus, der opfandt vendelagenet i 1970'erne.

Vippesengene kan rulle lagenet til side, så man, uden selv at gøre en indsats, bliver vendt.


100 millioner kroner på velfærdsteknologi

I sidste års økonomiaftale mellem staten, kommunerne og regionerne blev parterne enige om at sætte gang i en tiårsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor. 

Målet er at frigøre ressourcerne fra 10.000 årsværk over en tiårig periode.

Til det er der afsat 100 millioner kroner i perioden 2023 til 2025.