I fremtiden får sengen dig ud af sengen - og andre smarte dimser, der letter alderdommen

Velfærdsteknologi bliver en stor del af plejen - og den bliver endnu større i fremtiden. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Allerede nu hjælper små maskiner og aggregater ældre med blandt andet rengøring og spisning. Brugen af velfærdsteknologi vil stige, spår eksperter.

Robotterne kommer!

Sådan lyder den dystopiske forudsigelse tit om en fremtid, hvor robotter har frarøvet mennesker deres frihed.

Men i dette tilfælde skal vi ikke nødvendigvis være så bange for robotterne - eller velfærdsteknologien, som den også hedder.

Den slags aggregater der hjælper med at gøre livet lettere for de, der af den ene eller anden grund har svært ved at komme igennem dagen ved egen hjælp.

Og der er brug for velfærdsteknologien, for udfordringerne i velfærdssystemet står i kø.

Sygeplejersker forlader faget, der mangler personale på plejehjemmene, og børnene må se længere og længere efter en voksen.

Fagforbundet FOA, der hovedsageligt organiserer kommunalt ansatte, har selv estimeret, at der ved udgangen af 20'erne vil mangle 40.000 varme hænder i ældreplejen.

Tallet er dog kritiseret af flere sundhedsøkonomer, som mener, at det er kraftigt overdrevet, og at tallet nærmere er mellem 5.000 og 8.000.

Udgifter til vikarer er eksploderet

Ifølge tal, som TV SYD har fået aktindsigt i, er Region Syddanmarks udgifter til vikarer på sygehuse og i psykiatrien steget 104 % fra 2019 til 2022.

I psykiatrien isoleret er udgifterne steget med hele 332% fra 10,8 millioner kroner i 2019 til 46,8 millioner kroner i 2022.

På landsplan estimerer Danske Professionshøjskoler, at der i 2030 vil mangle 8.000 sygeplejersker.

Uanset hvad eksperterne er enige om, vil der mangle varme hænder til det stadigt stigende antal ældre.

Derfor er TV 2-regionerne gået sammen om temaet 'Velfærd uden varme hænder', hvor vi tager temperaturen på velfærdssystemet, som det er nu, og ikke mindst hvordan det bliver i fremtiden.

For hvem og hvad sætter vi vores lid til, når vi ikke får den velfærd, som vi håber at få?

Det håber vi at belyse i denne serie af artikler og tv-indslag i vores 19.30-udsendelser på tv og på TV SYD PLAY.

Velfærdsteknologi i alle kommuner

Meget af det, vi nok tænker bliver fremtiden i ældreplejen, er faktisk allerede i brug.

Eller det er i hvert fald allerede tilgængeligt. Om det så er taget i brug i kommuner og i det private er en anden sag.

Vi har besøgt virksomheden Gloria Mundi Care i Fredericia, som sælger velfærdsteknologi for at se, hvad teknologien kan hjælpe med.

Det er blot et udsnit af, hvad der findes på markedet. Ude i kommunerne findes der lige nu hundredvis af projekter med forskellig velfærdsteknologi.

Kommunernes Landsforening (KL) har lavet et interaktivt kort, hvor man kan se, hvilke projekter med velfærdsteknologi, der er i gang i alle kommuner.

En typisk dag

I en virkelighed, hvor der mangler hænder, vil teknologien kunne overtage mange fysiske opgaver for de ældre.

En typisk dag for en ældre vil nu og i fremtiden derfor kunne se sådan ud:

Morgen:

Om morgenen kan man blive hjulpet ud af sengen... af sengen selv.

Og en del af morgenbadet klares af bruseren selv, som har indbygget roterende børste.

Efter badet skal morgenmaden indtages. Og hvis man er usikker på hænderne, findes en elkedel, der kan vippe, så man ikke risikerer at spilde kogende vand.

Efter morgenmaden kan det være, at man synes, at den rengøring, man måtte få fra kommunen, ikke passer til ens egne standarder.

Men så er det heldigt, at der findes en gulvmoppe, der selv skrubber og vrider kluden op.

Derefter skal støvsugeren svinges. Det gøres let med en robotstøvsuger, der selv gør arbejdet. 

Flere kommuner i Syd- og Sønderjylland stiller robotstøvsugere til rådighed for de ældre.

Middag:

Når frokosten skal indtages, findes der også hjælp, hvis man har svært ved at spise ved egen hjælp.

Der findes allerede nu emballageåbnere, hvis man ikke har kræfter i arme og hænder efter eksempelvis en hjerneblødning.

En "arm" holder bestik for en, hvis man har svært ved selv at føre maden op til munden.

Man kan også få en handske, der hjælper én med at holde ting. Det kunne være et glas eller et krus.

Hvis pårørende og plejepersonalet gerne vil i kontakt med én uden selv at kunne være der, findes der en elektronisk mellemmand med navnet 'BEAM', som er en såkaldt "telepresence robot". 

Det betyder, at man gennem teknologi kan være tilstede et andet sted. Det er der som sådan ikke noget nyt i - forskellen er blot, at robotten kan køre rundt på sine to hjul.

Så den ældre kan have en sådan robot hos sig, og så kan andre køre den rundt hos vedkommende for at komme i kontakt.

Eftermiddag:

Det er eftermiddag. Måske vil man lægge puslespil, gætte kryds og tværs eller læse mails på computeren.

Det kræver, at man bevæger armen.

Og hvis man af den ene eller anden grund har svært ved at bruge armen og mangler styrke, findes der også et smart aggregat, der kan aflaste armen.

I flere kommuner - blandt andre Aabenraa Kommune - testes lige nu en intelligent ble, der selv registrerer og sender besked om, det er nødvendigt at skifte. 

På den måde undgår man unødigt at skulle tjekke manuelt, og dermed mindskes ubehagelige situationer forbundet med bleskift. 

Aften:

Om aftenen kan det være, at der skal tages medicin. I Haderslev Kommune forsøger man sig lige nu med en maskine, der selv frigiver medicin, så man tager de rette dosis.

Det er tid til at gå i seng, og det kræver ikke nødvendigvis et par varme hænder.

Endnu engang hjælper sengen selv.

Nat:

Der findes allerede nu sensorer, der hænger over sengene og registrerer, om man ligger i sengen, er stået op eller er faldet ud. Sensorerne findes blandt andet i Vejle Kommune. 

Der findes også vippesenge, som måske kan blive fremtiden flere steder. Det var faktisk danskeren Christian Buus, der opfandt vendelagenet i 1970'erne.

Vippesengene kan rulle lagenet til side, så man, uden selv at gøre en indsats, bliver vendt.

100 millioner kroner på velfærdsteknologi

I sidste års økonomiaftale mellem staten, kommunerne og regionerne blev parterne enige om at sætte gang i en tiårsplan for ny teknologi og automatisering af den offentlige sektor. 

Målet er at frigøre ressourcerne fra 10.000 årsværk over en tiårig periode.

Til det er der afsat 100 millioner kroner i perioden 2023 til 2025.

Tema

Velfærd uden varme hænder

Fire lokale deler deres bekymringer: - Jeg er bange for, der ikke er noget Fanø om få år

Udgivet

Flere hundrede fanøboere var torsdag aften mødt op til borgermøde, hvor de blandt andet kunne stille spørgsmål til kommunens spareforslag.

Fanø har de seneste dage haft stor opmærksomhed omkring sig, efter kommunens forvaltning onsdag fremlagde et aggressivt sparekatalog frem mod budgettet for 2025.

Et sparekatalog, der blandt andet foreslår at udskyde rengøringen hos ældre til hver fjerde uge og dreje nøglen om for børnehaven Bakskuld, der ligger i Sønderho.

Det fik kommunens 11 byrådsmedlemmer til at invitere til åbent borgermøde torsdag aften i Sundhedshuset i Nordby, hvor flere hundrede fanøboere var mødt op for at blive klogere på spareforslaget - og ikke mindst stille spørgsmål til borgmester Frank Jensen.

- Jeg havde mødt folk på gaden og hørt, at der ville komme mange - men der kom alligevel flere, end jeg havde turde håbe på. Jeg tror også, det er noget, der giver genlyd andre steder end Fanø, at vi er så hårdt presset i den her situation, fortalte borgmesteren umiddelbart efter borgermødet.

Hos mange af de fremmødte var der dybe panderynker at spore, for situationen er for alvor ved at spidse til for de omkring 3400 øboere.

Klik på billederne og læs fanøboernes tanker om øens situation

Malene Daniels Beck

Malene Daniels Beck

Jeg tager med mig, at det er godt, vi står sammen om tingene, for vi vil ikke have splid ud af det her.

Jeg arbejder for Kulturskolen, det vil sige 25-27 procents nedskæringer. Kan jeg overhovedet blive ved med at bo her? Hvad nu hvis de lukker børnehaven? Kan jeg sælge mit hus, når jeg bor i Sønderho? Der er mange ting, jeg er bekymret for.

Men jeg er fuldstændig rystet. Jeg forsøger at tage det på den sjove måde, men det er under ingen omstændigheder sjovt.

Karl-Erik Andersen

Karl-Erik Andersen

Økonomien ser jo ikke god ud, men hvornår har du sidst hørt et byråd, der ikke skal spare?

Jeg bider mærke i det udligningsbidrag og alle de penge, den her kommune og dens økonomi skal af med. Det kan jeg ikke se nogen rimelighed i.

Jeg så helst, at vi kunne klare skærene og blive ved med at være Fanø, så vi ikke skal til at være én stor kommune. Det fører ikke noget godt med sig.

Finn Mengel

Finn Mengel

Hvordan pokker kunne det komme så vidt?

Jeg er dybt forundret over, at det kan gå så galt - at man er blevet overset på den måde.

Jeg bor selv i Sønderho, og den er særligt truet, så det bliver svært for lokalsamfundet dernede.

Pernille Brunbjerg

Pernille Brunbjerg

Uanset hvor man kigger hen, så er folk berørte og kede af det. Og jeg frygter for Fanøs fremtid, for får vi ikke stoppet vores befolkningsnedgang, så er jeg bange for, der ikke er meget Fanø tilbage om få år.

Jeg er særligt bekymret for vores børn, men der er vi forskellige, og der skal spares over en bred kam. Alle kender nogen, der arbejder et sted, hvor der bliver sparet.

Mellem borgerne taler vi om, at vi er nødt til at råbe nogen op og få nogen til at hjælpe os, for det er vanvittigt mange penge, vi skal spare.

26-årig kendt skyldig i at forsøge at dræbe fængselsbetjent

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Retten i Horsens har fredag formiddag kendt en 26-årig mand skyldig i at forsøge at dræbe en fængselsbetjent i Enner Mark Fængsel ved Horsens med en tandbørste sidste år.

26-årige Ekrem Yavuz forsøgte at dræbe en fængselsbetjent sidste år, da han stak ham med en tandbørste i halsen. Det har Retten i Horsens fredag formiddag afgjort.

Den 26-årige havde nægtet sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkendt sig skyldig i vold af særlig rå karakter. Det var de seks nævninge og tre dommere dog ikke enige i.

Overfaldet på fængselsbetjenten skete 18. februar sidste år omkring klokken 15 i et fællesområde på afdeling D i Enner Mark Fængsel. Afdelingen huser nogle af landets farligste indsatte, og den 26-årige er også tidligere dømt for personfarlig kriminalitet.

Han forholdt sig rolig under oplæsningen af skyldkendelsen. Forinden havde han smilet ud til en yngre kvinde og midaldrende herre på tilhørerpladserne, der gengældte hans smil.

De blev dog afløst af alvorlige miner, da det stod klart, at retten fandt ham skyldig i både forsøg på manddrab og et andet forhold, der handlede om, at den 26-årige samme dag forsøgte at bide en anden fængselsbetjent.

Smil afløst af tårer

Kort efter at skyldkendelsen var afsagt var der en kort pause. De tre politibetjente omkring den 26-årige gav ham lov til at gå hen til de to tilhørere, han før havde smilt til.

Han krammede først manden, der kyssede ham på kinden og sagde et par ord til ham, mens kvinden efterfølgende krammede ham flere gange.

Og så løb tårerne ned ad kinderne på begge to, mens Ekrem Yavuz blev ført tilbage til stolen ved siden af sin forsvarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere nyheder om tandbørstesagen direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Efter pausen skal anklager Søs Bløcher fra Sydøstjyllands Politi og forsvarer Erbil Kaya procedere for, hvilken straf de mener er passende til den 26-årige. Herefter trækker nævninge og dommere sig tilbage for at votere, og senere i fredag bliver der afsagt dom.

Anklageren har allerede meldt ud, at hun vil gå efter en forvaringsdom, som betyder, at Ekrem Yavuz risikerer at blive spærret inde på ubestemt tid.

En forvaringsdom er en foranstaltning, der kun bliver brugt over for personer, der anses som særligt farlige. Sidste år gennemgik man forvaringsdommene, og de dømte, der var blevet prøveudskrevet, havde gennemsnitligt været anbragt i lidt over 15 år.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com