Inge betaler for at få den samme sygeplejerske i sit hjem - og hun er ikke den eneste

Inge Lund kan ringe til Jinnie Roholdt Rasmussen, når hun ønsker et besøg. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De private velfærdstilbud bliver i højere grad valgt til, men det er ikke nødvendigvis alle, der har midlerne. Inge Lund har valgt at prioritere sin egen hjemmehjælper.

Indimellem banker Jinnie Roholt Rasmussen på hjemme hos Inge Lund. Hun er hendes private sygeplejerske, der også hjælper med forskellige huslige opgaver.

- Det er utroligt betryggende at have en i baghånden, man kan ringe til, for jeg er godt klar over, at jeg er skrøbelig. Så det betyder meget at kunne få den hjælp, man gerne vil have, siger Inge Lund.

Hun vil gerne vide hvem, der kommer i hendes hjem, og derfor er hun glad for, at det udelukkende er Jinnie Roholt Rasmussen, og at hun kan ringe til hende, når hun har behov for et besøg.

Det er et billede, Jinnie Roholt Rasmussen kan genkende, og efter et job på et plejehjem ville hun finde tilbage til sin måde at gøre tingene på og startede virksomheden Din Lille Hjælper.

- Det er min redning for at blive i faget, for jeg vil ikke gå på kompromis med mine værdier i mit arbejde, siger hun.

Jinnie Roholt Rasmussen nyder at have tid til en god samtale. Foto: Emma Rixen Hedegaard

Privat velfærd hitter

Det er ikke kun hos syge og ældre, at den private velfærd bliver valgt. Det samme gælder i daginstitutioner og skoler.

Flere vælger private muligheder

Tal for 2021 viser, at 35 procent vælger privat hjemmehjælp i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Flere vælger friskoler og private grundskoler. Antallet af elever er her i landsdelen steget med 26 procent siden 2011.

30 procent flere vælger en friplejebolig i 2022 end i 2011.

4.193 børn børn bliver passet i private daginstitutioner i Syd- og Sønderjylland.

Kilde: Danmarks Statistik

Der dukker samtidig flere tilbud op om privat velfærd.

Flere private sygeplejersker

Der dukker flere og flere private sygeplejersker op. Lone Bliksted startede sin virksomhed KeasCare for tre år siden, og efterspørgslen er kun gået én vej.

- Der har været en stigende efterspørgsel fra hele landet og fra alle indkomstlag i befolkningen, så det er helt sikkert noget, der vokser, siger hun.

Næsten alle, der henvender sig, ønsker en privat pleje, fordi de gerne vil have besøg af den samme, som har tid til den enkelte.

- Vi har god tid, og vi har tid til at se hele forløbet og hele mennesket. Det er den samme sygeplejerske, der kommer ud, og så møder de altid en erfaren og kompetent sygeplejerske, siger hun.

Hun mener ikke, at det økonomiske med private virksomheder kommer til at inddele folk i et A- og et B-hold, men at man allerede kan opleve det i forhold til, hvor mange pårørende og ressourcer en syg eller ældre har.

- Det er jo kompliceret at blive en del af sundhedsvæsnet, tingene går stærkt, og der er mange forskellige instanser, man skal agere med. Mængden af overskud og kompetencer man har, både som patient og som pårørende, har en stor indvirkning på, hvordan man kommer igennem et sygdomsforløb, så allerede der er en forskel på, hvordan folk kommer igennem det, siger hun.

Lone Bliksted startede virksomheden, fordi hun gerne vil gøre noget ekstra for både pårørende, syge og ældre. Foto: Emma Rixen Hedegaard

Et tværgående samarbejde

Det er ikke utænkeligt, at der kommer til at være et større samarbejde med den private og offentlige sektor. Ifølge forsker i Offentlig-privat samspil ved Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen, peger det politiske fokus i den retning.

- Den overordnede tendens er, at der er blevet en større involvering af det private marked over de seneste 20 år. Vi så et stort boom i 00'erne ved praktisk hjælp, og den udvikling har fladet mere ud i 10’erne, siger han.

Alligevel vælger cirka hver tredje ældre en privat løsning, men alle der er visiteret til hjælp kan frit vælge, hvilket både kan mindske og øge uligheden.

- Vi ved fra undersøgelser, at det ikke er alle borgere, der har samme forudsætninger for at sætte sig ind i de valgmuligheder, der er, og træffe et valg på et oplyst grundlag. Man vil typisk blive visiteret til hjælp, når man allerede har fået skavanker, og så ligger ens muligheder for hjælp til at vælge ofte i netværket, siger Ole Helby Petersen.

Forskellige behov

Der er mange forskellige grunde til, at de private sygeplejersker bliver valgt. Jinnie Roholt Rasmussen og Inge Lund klarer både indkøb, rengøring, skraldespanden og medicinkøb sammen.

- Jeg synes, det er utrolig fantastisk, at man får en relation til Inge, og at vi har tiden til, at jeg kan høre hendes livshistorier. Det er, hvad Inge har lyst til, og det synes jeg bare er utrolig vigtigt, siger Jinnie Roholt Rasmussen, der har flere klienter i trekantsområdet.

Jinnie Roholt Rasmussen vil gerne blive i faget og hjælpe mange flere på sin egen måde. Foto: Emma Rixen Hedegaard

- For pårørende kan det være en stor støtte, at man kommer og hjælper, så de har tid til at være pårørende, siger hun.

Tema

Velfærd uden varme hænder

Fire lokale deler deres bekymringer: - Jeg er bange for, der ikke er noget Fanø om få år

Udgivet

Flere hundrede fanøboere var torsdag aften mødt op til borgermøde, hvor de blandt andet kunne stille spørgsmål til kommunens spareforslag.

Fanø har de seneste dage haft stor opmærksomhed omkring sig, efter kommunens forvaltning onsdag fremlagde et aggressivt sparekatalog frem mod budgettet for 2025.

Et sparekatalog, der blandt andet foreslår at udskyde rengøringen hos ældre til hver fjerde uge og dreje nøglen om for børnehaven Bakskuld, der ligger i Sønderho.

Det fik kommunens 11 byrådsmedlemmer til at invitere til åbent borgermøde torsdag aften i Sundhedshuset i Nordby, hvor flere hundrede fanøboere var mødt op for at blive klogere på spareforslaget - og ikke mindst stille spørgsmål til borgmester Frank Jensen.

- Jeg havde mødt folk på gaden og hørt, at der ville komme mange - men der kom alligevel flere, end jeg havde turde håbe på. Jeg tror også, det er noget, der giver genlyd andre steder end Fanø, at vi er så hårdt presset i den her situation, fortalte borgmesteren umiddelbart efter borgermødet.

Hos mange af de fremmødte var der dybe panderynker at spore, for situationen er for alvor ved at spidse til for de omkring 3400 øboere.

Klik på billederne og læs fanøboernes tanker om øens situation

Malene Daniels Beck

Malene Daniels Beck

Jeg tager med mig, at det er godt, vi står sammen om tingene, for vi vil ikke have splid ud af det her.

Jeg arbejder for Kulturskolen, det vil sige 25-27 procents nedskæringer. Kan jeg overhovedet blive ved med at bo her? Hvad nu hvis de lukker børnehaven? Kan jeg sælge mit hus, når jeg bor i Sønderho? Der er mange ting, jeg er bekymret for.

Men jeg er fuldstændig rystet. Jeg forsøger at tage det på den sjove måde, men det er under ingen omstændigheder sjovt.

Karl-Erik Andersen

Karl-Erik Andersen

Økonomien ser jo ikke god ud, men hvornår har du sidst hørt et byråd, der ikke skal spare?

Jeg bider mærke i det udligningsbidrag og alle de penge, den her kommune og dens økonomi skal af med. Det kan jeg ikke se nogen rimelighed i.

Jeg så helst, at vi kunne klare skærene og blive ved med at være Fanø, så vi ikke skal til at være én stor kommune. Det fører ikke noget godt med sig.

Finn Mengel

Finn Mengel

Hvordan pokker kunne det komme så vidt?

Jeg er dybt forundret over, at det kan gå så galt - at man er blevet overset på den måde.

Jeg bor selv i Sønderho, og den er særligt truet, så det bliver svært for lokalsamfundet dernede.

Pernille Brunbjerg

Pernille Brunbjerg

Uanset hvor man kigger hen, så er folk berørte og kede af det. Og jeg frygter for Fanøs fremtid, for får vi ikke stoppet vores befolkningsnedgang, så er jeg bange for, der ikke er meget Fanø tilbage om få år.

Jeg er særligt bekymret for vores børn, men der er vi forskellige, og der skal spares over en bred kam. Alle kender nogen, der arbejder et sted, hvor der bliver sparet.

Mellem borgerne taler vi om, at vi er nødt til at råbe nogen op og få nogen til at hjælpe os, for det er vanvittigt mange penge, vi skal spare.

26-årig kendt skyldig i at forsøge at dræbe fængselsbetjent

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Retten i Horsens har fredag formiddag kendt en 26-årig mand skyldig i at forsøge at dræbe en fængselsbetjent i Enner Mark Fængsel ved Horsens med en tandbørste sidste år.

26-årige Ekrem Yavuz forsøgte at dræbe en fængselsbetjent sidste år, da han stak ham med en tandbørste i halsen. Det har Retten i Horsens fredag formiddag afgjort.

Den 26-årige havde nægtet sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkendt sig skyldig i vold af særlig rå karakter. Det var de seks nævninge og tre dommere dog ikke enige i.

Overfaldet på fængselsbetjenten skete 18. februar sidste år omkring klokken 15 i et fællesområde på afdeling D i Enner Mark Fængsel. Afdelingen huser nogle af landets farligste indsatte, og den 26-årige er også tidligere dømt for personfarlig kriminalitet.

Han forholdt sig rolig under oplæsningen af skyldkendelsen. Forinden havde han smilet ud til en yngre kvinde og midaldrende herre på tilhørerpladserne, der gengældte hans smil.

De blev dog afløst af alvorlige miner, da det stod klart, at retten fandt ham skyldig i både forsøg på manddrab og et andet forhold, der handlede om, at den 26-årige samme dag forsøgte at bide en anden fængselsbetjent.

Smil afløst af tårer

Kort efter at skyldkendelsen var afsagt var der en kort pause. De tre politibetjente omkring den 26-årige gav ham lov til at gå hen til de to tilhørere, han før havde smilt til.

Han krammede først manden, der kyssede ham på kinden og sagde et par ord til ham, mens kvinden efterfølgende krammede ham flere gange.

Og så løb tårerne ned ad kinderne på begge to, mens Ekrem Yavuz blev ført tilbage til stolen ved siden af sin forsvarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere nyheder om tandbørstesagen direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Efter pausen skal anklager Søs Bløcher fra Sydøstjyllands Politi og forsvarer Erbil Kaya procedere for, hvilken straf de mener er passende til den 26-årige. Herefter trækker nævninge og dommere sig tilbage for at votere, og senere i fredag bliver der afsagt dom.

Anklageren har allerede meldt ud, at hun vil gå efter en forvaringsdom, som betyder, at Ekrem Yavuz risikerer at blive spærret inde på ubestemt tid.

En forvaringsdom er en foranstaltning, der kun bliver brugt over for personer, der anses som særligt farlige. Sidste år gennemgik man forvaringsdommene, og de dømte, der var blevet prøveudskrevet, havde gennemsnitligt været anbragt i lidt over 15 år.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com