Isen generer Fanø-færgen

Mobil-optagelse fra Grådyb mellem Esbjerg og Fanø. TV SYD blev 4. februar 2010 kontaktet af en passager, som fortalte, at færgen, som han havde været med, havde siddet fast i en stor isflage. Han havde taget billeder af isflagen på sin IPhone. Færgen sejlede ind i en stor isflage, der kom drivende fra Vadehavet med pæn fart. Færgen måtte bakke og sejle ind i isflagen igen med stor kraft for at komme igennem. Ifølge overfartslederen betyder ismasserne små forsinkelser. Men der er ingen risiko for at færgen bliver trukket på grund eller ikke kan komme ind i færgelejet.