Kontrol ved grænsen er blevet sværere for politiet

Siden Danmark trådte ud af Europol-samarbejdet, har politiet fået sværere ved at kontrollere mulige forbrydere og terrorister, som standses ved grænsen. Det har Rigspolitiet oplyst i sin seneste årlige redegørelse til Folketinget over "politiets situation i forhold til Europol". Den radikale spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Helveg, frygter, at dansk politi bliver degraderet til et "tredjerangspoliti", når politiet i de øvrige EU-lande i fremtiden får bedre muligheder for at søge direkte i Europols databaser. Og den socialdemokratiske EP-kandidat, Christel Schaldemose, kalder situationen bekymrende.