Christiansfeld har fået sig en helt ung iværksætter.

13-årige Magnus Skovbølling har siden maj drevet virksomheden Magnus Bilpleje, hvor han har vasket biler i sin fritid.

Lige før efterårsferien har forretningen fået nye lokaler i KP Elbæks Malerforretning i Christiansfeld.

Emma Bomann fra Næsbjerg laver Reels på Instagram. Hun bager kager, viser sin hverdag og så fortæller hun om sin ADD. Det har givet voldsomme reaktioner. 

- Er det provokerende, det du viser? 

- Jeg fortæller bare lidt om, hvad det vil sige at have ADD og ADHD for at nedbryde det tabu, der er. Jeg retter det mod andre unge på min alder, som måske slås med de samme ting, som jeg gør. Hvis det provokerer nogen, jamen det er vel ikke nok til at sende så grimme beskeder om, at nogen skal dø. Jeg har i hvert fald ikke gjort det for at provokere nogen med vilje, siger hun. 

Emma får heldigvis mange positive reaktioner. 

- Jeg bliver glad, når folk skriver til mig for at sige, at det og det, kan de godt genkende hos dem selv. Andre spørger nysgerrigt om, hvad det vil sige at have ADD eller ADHD. Andre vil lave en skoleopgave og beder mig om at svare på nogle spørgsmål eller komme og besøge deres skole. 

- Det er vel det du gerne vil, ikke. At fortælle om ADD og ADHD og på den måde nedbryde tabuerne omkring diagnoserne? 

- Ja, det er det nemlig. 

Note: Emmas forældre har godkendt, at der er blevet lavet tv-optagelser og interview med Emma Bomann  

Hvad synes du om priserne på konfirmationstøj? 💸

Det helt rigtige sæt eller den helt rigtige kjole kan være ret dyr.

Men for Nikoline Vestergaard, der er syerske, skal økonomien ikke stå i vejen for nogen 🪡

- First step er, at konfirmander kan få deres drømmekjole, siger hun.

I sin systue i Løsning syr hun 200 ubrugte kjoler om, så de passer til de kommende konfirmanders smag 🙌🏻

De ubrugte kjoler stammer fra en mand, der ikke kunne få solgt dem.

De var simpelthen ikke på mode længere.

Udover at sørge for drømmekjolen, så håber Nikoline Vestergaard også, at hun kan være med til at gøre noget godt for bæredygtigheden ved at fornye ‘gamle’ kjoler ♻️