Givskud Zoo fik Disney til at ændre verdenskendt filmtitel
Hvad har Hollywood og Givskud Zoo med hinanden at gøre?
En hel del, viser det sig. I 2013 ville Disney nemlig opkøbe navnet 'Zootopia', som Givskud Zoo havde varemærkeregistreret.
Det endte dyreparken dog med at afvise, og Disney-filmen måtte skifte navn til 'Zootropolis'.
Du kan læse hele historien om, da Hollywood bankede på døren i det jyske, herunder 👇
Mette fik østerssæt i afskedsgave: Sådan kan hun bedst lide dem
Tirsdag stoppede Mette Kierkgaard (M) som ældreminister. Hun blev afløst af partifællen Henrik Frandsen (M), der er tidligere borgmester i Tønder.
Traditionen tro giver den afgående og den nye minister en gave til hinanden. Mette gav Henrik en højskolesangbog, mens hun selv modtog et østerssæt.
Gustav er én af de første, der skal være værnepligtig i 11 måneder
Mandag var et nyt kapitel i dansk værnepligtshistorie.
Dagen markerede nemlig begyndelsen på den nu 11 måneder lange værnepligt.
21-årige Gustav Rosenberg fra Sønderborg var én af de mere end 100 unge, der startede deres værnepligt ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev.
Bokser skal giftes – forhåbentlig uden brækket næse og blå øjne
På mandag får Sascha Jacobs Banks efternavn. Han er selvsikker, på at han klarer lørdagens boksekamp og er klar til at sige ja til sin udkårne uden brækket næse og blå øjne.
Jacob Banks kæreste ofrer sin familie for hans sport
Den hårdtslående bokser er bange for at misse en kamp på grund af smitte. Derfor bliver hans kæreste, Jeanette Sascha Frølund Bothmann, væk fra flere store familiefester.
Peter vil passe sine får, men vil ikke bare skyde, skyde, skyde
Jeg vil ikke bare skyde ulve - jeg vil have, at vi skal passe på vores dyr, siger fåreavler Peter Jensen Schou.
Han har jaget ulven væk fra sin mark, og han mener ikke, der skal være ulve i Danmark.
Jacob Bank skal i karrierens største kamp
Lørdag bokser Jacob Bank sit livs kamp, når han møder den tidligere IBF-verdensmester William Scull fra Cuba.
Taber Bank tager han et ryk tilbage i karrieren. Vinder han, er han tættere end nogensinde før på de kampe, der kan sikre ham de store titler.
Jacob Bank bokser mod William Scull i Sydbank Arena i Kolding.
Morten har skilt Danmarks sidste to isbrydere ad
For tre år siden købte og ophuggede Morten Smedegaard skibene 'Isbjørn' og 'Danbjørn' - Danmarks sidste to isbrydere.
En stor del af inventaret er blevet solgt, men skibsværftet har stadig den store skibsskrue liggende.
Og selvom det tegner til at blive den koldeste januar måned i 16 år, mener Morten Smedegaard ikke, at der fremover bliver brug for de hårdføre skibe.
Hvorfor kan ulven komme ind bag et ulvesikret hegn?
Der er en grund til, at det hedder "ulvesikrede hegn" - og ikke ulvesikkert.
- Det kan ikke undgås fuldstændigt (at en ulv forcerer hegnet, red.), og det er også derfor, det hedder et ulvesikret og ikke et ulvesikkert hegn, siger professor Peter Sunde.
Bent vil ikke have ulven skudt
Bent Jakobsen frygter, at alle ulve kan blive skudt, når reglerne lempes til sommer.
Ulve i naturen har mange positive fordele for biodiversiteten, mener naturvejlederen.
Elever sendt hjem på grund af sneen
På grund af vejret lukkede EUC Syd på Stegholt i Aabenraa hele skolen ned mandag klokken 12.
Blandt de hjemsendte var Angela Fisco fra Lille og en gruppe franske udvekslingselever, der måtte vente på den sidste bus i snevejret.
Og der var særligt én grund til, at de glædede sig over at få snefri.
Dansk-grønlandske Naja ligger vågen om natten
Tusindvis af grønlændere og efterkommere bor i Danmark. Én af dem er Naja Helene Myrnes Jessen, som bor i Kolding.
Hun er halv grønlænder og halv dansker. Men følelserne for hendes moderland, Grønland, har været skruet helt op på det seneste.
For hende er truslerne ikke bare en politisk krise i Rigsfælleskabet og Nato, men en direkte trussel mod hendes hjemland.
- Det fylder det hele, og alle mine tanker har været omkring den situation, siger Naja Helene Myrnes Jessen.
Mette er gift med Elvis
Mette Larsen elsker Kim Larsen, Shakin' Stevens og Thomas Helmig.
Men hun elsker i særdeleshed sin helt egen Elvis, som hun nu er blevet gift med.
I serien 'Fis i Paletten' følger vi Mette Larsen og de andre på Kunstskolen Snurretoppen i Horsens, som er en kunstskole for voksne med særlige behov.
Nanna har ikke råd til tandlæge, så nu har hun fået det gratis
Den 23. januar er Tændernes Dag, hvor folk på overførselsindkomst kan komme gratis til tandlæge.
Og for første gang tilbød Tandlægerne i Nørre Snede fredag en times gratis behandling.
Her var Nanna Christoffersen mødt op for at få tjekket sine tænder.
Carsten frygter, at den unge branche ikke vil give hans band plads
Er folk for unge i musikbranchen?
Det er et af de spørgsmål, som Carsten Agerbæk stiller. Han spiller i kopibandet Electric Light Experience, der spiller sange fra 70'er og 80'er bandet Electric Light Orchestra (forkortes ELO) og fra ELO's forsanger Jeff Lyhne.
- Vi oplever, at os, der spiller oldboys musik, har svært ved at komme ind på musikscenen, fordi at musikbookerne måske er under 40 år, og ikke kender nok til de gamle tribute-bands, siger han.
Fårehyrde sov hele natten i bilen efter ulveangreb
Hyrden Pia Jessen fra Nymindegab Græsningslaug spottede en ulv efter det formodede ulveangreb, der kostede fem får livet. Derefter besluttede hun at sove i sin bil ved fårene.
Rumstorm fik Julie ud i mørket
Mandag aften og nat blev Danmark ramt af det kraftigste nordlys i 20 år.
Det fik 19-årige Julie Fog, der er elev på Alssundgymnasiet i Sønderborg, til at begive sig ud i mørket.
Hun har astronomi som valgfag og glædede sig over at kunne se det sjældne lysfænomen i virkeligheden.
Tekniknørden Ejler knuselsker sin gamle Citroën 2CV
Ejler Kristensen er pensioneret ingeniør, bilentusiast og i hans carport holder den mest teknisk avancerede bil – i hvert fald ifølge Ejler: En Citroën 2CV.
En model han har holdt fast ved i 48 år.
Og med tiden er bilen også blevet en del af Ejler og familiens fælles historie.
Hør det høje brøl: F-16-fly bragede forbi på sin allersidste tur
Søndag blev der sagt pænt farvel til F-16-kampflyene på Flyvestation Skrydstrup, da de officielt blev taget ud af drift.
De er nu blevet erstattet med F-35.
Kan 13-årige Ronja være 60 sekunder i det iskolde vand? 🥶
Bylderup-Bovs nye naturbad er i den grad taget i brug, efter det åbnede for nogle måneder siden. I første omgang skulle man dog være over 18 for at benytte sig af vinterbadningsfaciliteterne.
Det var en gruppe unge dog dybt uenige i. De råbte højt og fik oprettet en ugentlig omgang vinterbadning for unge fra 7. til 9. klasse.
En af de unge, der denne onsdag var en tur i det kolde vand, var 13-årige Ronja Schøwingziethen fra 7. klasse i Tinglev Skole, og hun satte sig for at prøve at være under vandet i et helt minut 🥶💪
Kunstskolen er Allans redning
Kunstskolen Snurretoppen i Horsens er blevet Allan Kristensens redning fra ensomheden.
Han er overbevist om, at hvis han ikke havde gået der, så ville han bare have siddet i sofaen, set film, serier og faldet lidt i søvn.
Derfor betyder det meget for ham, at han får et stort socialt netværk på Snurretoppen.
Hundredvis af demonstranter gik på gaden for Grønland
Lørdag var demonstranter på gaden i Kolding for at demonstrere mod de amerikanske udmeldinger og ambitioner om at annektere Grønland.
Det var dog ikke det eneste sted her i landsdelen, grønlændere og danskere gik på gaden.
Også i Esbjerg var omkring 200 samlet til demonstration, og her blev der sunget fællessang.
Betjent viser udstyret frem
Politistuderende Jonas Perschke har værktøjer i bæltet, som han bruger i sit arbejde hos Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg.
Se ham og de andre politistuderende på arbejde i tvSyds programserie 'Politieleverne' på tvSyd PLAY.
Kom ind og se ny og helt lovlig cannabisklub
Siden den 1. april 2024 har det været lovligt at dyrke og besidde en vis mængde cannabis i Tyskland.
Samtidig kan man også få licens til at åben cannabisklubber med op mod 500 medlemmer.
Her må de dyrke det sjove tobak i fællesskab, men kun til registrerede medlemmers forbrug.
tvSyd har fået lov til at komme indenfor og besøge formanden, Steffen Erkenberg, i den nystartede High Nord Club.
Den ligger godt skjult i en nedlagt militærbunker i den lille landsby Eggebæk 30 kilometer syd for grænsen.
Få et kig ind bag murene i Danmarks største fængsel
Mandag blev det nye lukkede fængsel i Sønder Omme indviet.
Med det går fængslet fra at have 200 pladser til at kunne rumme i alt 422 afsonere.
Det gør det også til Danmarks største fængsel målt på antal pladser.
Fængslets areal er på cirka 964 hektar, mens udvidelsen af byggeriet er på 19.000 kvadratmeter inden for det eksisterende område.
Det nye byggeri omfatter blandt andet faciliteter til specialceller, beskæftigelse og udendørs- og indendørsaktiviteter.