Grænsehegn skal stoppe vildsvin – ikke pølser

Tirsdag havde fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) inviteret til borgermøde om det kommende vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Spørgsmålene var mange. Fra svømmende vildsvin, over det eksisterende hegn til pølser og dybvandsminer.

Per Riisberg fra Snejbjerg spurgte blandt andet:
- Vildsvinene svømmer over Flensborg Fjord, og jeg har ikke set noget initiativ fra regeringen på den front. Det er meget faretruende. Så hvordan gør I det – vel ikke med hegn ude i vandet?

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) svarede:

quote

Min opgave er at få sat et nyt hegn op – og du har helt ret. Det skal ikke holde pølser ude. Det skal holde vildsvin ude.

Esben Lunde Larsen, Miljø- og fødevareminister, Venstre

- Nej, og vi lægger heller ikke dybvandsminer ud. Vores intention er at udrydde sygdommen, hvis den kommer ind i landet. Med fælder, afskydning og lignende. Men vi tror ikke på, at vi hermetisk kan lukke Danmark af - hverken ved grænsen eller på vandsiden. Men alle de steder, hvor vi kan lukke af, der gør vi det – for at sikre os, forklarede ministeren. 

Landmand og byrådsmedlem for Slesvigsk Parti i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen, der også er formand for den tyske landboforening LHN, anerkendte regeringens indsats, fordi der er stor fare for svinepest.

- Jeg synes, at regeringen skal fortsætte planlægningsarbejdet, men vente med at sætte vildthegnet op til når trusselsniveauet stiger. Trusselsniveauet er det laveste i 11 år, forklarede Jørgen Popp Petersen.

Hertil svarede ministeren:
- Når vi ser hvordan det har spredt sig, vil vi sende et signal til eksportmarkederne. Om at smitten kan sprede sig hurtigt via mad.

quote

Vi tror ikke på, at vi hermetisk kan lukke Danmark af - hverken ved grænsen eller på vandsiden. Men alle de steder, hvor vi kan lukke af, der gør vi det – for at sikre os.

Esben Lunde Larsen, Miljø- og fødevareminister, Venstre

Henrik Hansen fra Padborg spurgte derfor til, hvordan det nye hegn kan være midlertidigt, når det tager 8-10 år før vildsvinene er her. Han undrede sig i samme ombæring over, at mad blev blandet ind i debatten.

- Jeg er klar over, at den hurtige fredning mod mennesker og pølser går stærkt. Men det er vel ikke pølser, hegnet skal stoppe?

Til det spørgsmål svarede ministeren:

- Jeg kan ikke redegøre for fortidens synder. Min opgave er at få sat et nyt hegn op – og du har helt ret. Det skal ikke holde pølser ude. Det skal holde vildsvin ude.

Regeringens forventning er, at det bliver et midlertidigt hegn i 4-5 år. Men ifølge ministeren kan det være at det bliver længere.