Jæger håber video med svømmende vildsvin kan skabe debat

En jæger fra tønder håber, at ny video med svømmende vildsvin kan være med til at påvirke debatten om vildsvinehegnet.

Knap 80 millioner kroner kommer vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse til at koste.

Der er dog meget omdiskuteret, hvorvidt hegnet overhovedet vil have en effekt. Onsdag har en video med svømmende vildsvin floreret på diverse tyske og danske medier.

Videoen er optaget ved den tyske fjord, Slien, syd for Flensborg. Den vækker glæde hos forfatter og jæger Hans Kristensen fra Tønder. Han er indædt modstander at et vildsvinehegn.

- Den er fantastisk den her video. Den kommer jo i rette øjeblik til at påvirke hele den debat, der er omkring vildsvinehegnet. Det er skønt, at videoen kommer frem nu, siger han til TV SYD. 

Det er regeringen og Dansk Folkeparti, der er blevet enige om vildsvinehegnet, der skal fohindre afrikansk svinepest i at komme til Danmark. Peter Kofod Poulsen (DF) har set videon og kommenteret på sagen, læs her