Her kan du se VM på storskærm

En lang række steder i TV SYDs område kan du nyde Danmarks VM-kampe sammen med andre.

Du kan sidde i din sofa og se Danmark spille ved VM i fodbold. Men du kan også tage ud blandt andre fodboldfans og se de vigtige kampe mod Peru, Australien og Frankrig.

Lørdag klokken 18.00 lægger Danmark ud mod Peru i det, mange betragter som en nøglekamp i VM’s gruppe C.

Den kamp kan du se i en lang række byer i vores område - se listen nedenfor.

Du kan også se den på Rådhuspladsen i Fredericia, hvor alle 54 kampe vises på storskærmen i løbet af VM. Herimellem selvfølgelig Danmarks kampe mod Peru, torsdag den 21. juni mod Australien og torsdag den 28. juni mod Frankrig. 

DBU og TV2 på tur

Senere i VM-slutrunden kan du finde DBU og TV2 på tour til en række danske byer, hvor der vises VM-kampe på storskærm, og der er aktiviteter på pladsen før kampene.

Det sker fredag den 22. juni og lørdag den 23. juni (blandt andet Tyskland-Sverige) på Søndergade i Horsens.

Og der vises ottendedelsfinaler både lørdag den 30. juni og søndag den 1. juli på Torvet i Esbjerg. 

Her kan du se VM på storskærm

På Rådhuspladsen i Fredericia vises så mange kampe som muligt - indtil videre er der planlagt visning af 54 kampe.

Derudover kan du se Danmarks kamp mod Peru her:

  • Torvet i Esbjerg
  • Varde Torv
  • Akseltorv i Kolding
  • Storetorv i Aabenraa
  • Byparken i Vejle
  • Gravene i Haderslev
  • Hedensted Centret
  • Hotel Juelsminde Strand
  • Lego House Billund