TV der bevæger dig

VORES GENÅBNING

Vores genåbning: 90-årige Doris vil leve – og ikke bare nøjes

90-årige Doris Ellegaard er endelig begyndt at gå til koncerter og deltage i strikkeklubben igen. Ting, hun i høj grad har savnet.

Doris Ellegaard (i midten) er her sammen med de to veninder Bodil Jensen (t.v) og Kirsten Linden (t.h) fra strikkeklubben. Foto: Line Sahl, TVSYD

Doris Ellegaard tager stadigvæk sine forholdsregler, men er begyndt at gå til koncerter igen og tage ud i byen. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Doris Ellegaard tager stadigvæk sine forholdsregler, men er begyndt at gå til koncerter igen og tage ud i byen. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Doris Ellegaard tager stadigvæk sine forholdsregler, men er begyndt at gå til koncerter igen og tage ud i byen. Foto: Tais Tullin, TV SYD

1 af 4

Doris Ellegaard er stadigvæk påpasselig. Hun tager handsker på, hver gang hun skal udenfor døren, der holdes afstand, og håndspritten bliver brugt flittigt. Hun har rundet de 90 år og derfor i risikogruppen.

Vores genåbning

I en række indslag og artikler under titlen 'Vores genåbning' følger TV SYD fire personer og deres vej tilbage til en normal hverdag i en tid, hvor flere og flere dele af samfundet åbner oven på coronakrisen.

Udover indslag i TV SYDs nyhedsudsendelser kan du også læse de fire personers historier her på TVSYD.dk

Men selvom der bliver passet på, har hun alligevel valgt at begynde at gå til koncerter, at se venner og familie og ikke mindst at starte i strikkeklubben igen. Sidstnævnte har især været savnet, når man, som Doris Ellegaard, har strikket, siden hun var syv år gammel – og har en masse veninder blandt de strikkende damer.

 - Jeg kunne godt strikke hjemme, men klubben giver et kendskab til flere piger, og så er der også hyggen ved det. Vi mødtes for første gang i tirsdags, og det var næsten ikke til at få ørenlyd, så der var i hvert fald noget at snakke om, fortæller Doris Ellegaard med et grin og afslører, at der nok ikke blev strikket så meget den dag.

Jeg ville ikke sidde derovre i stolen og vente på, at det er den sidste dag. Når man har den alder, som jeg har, så ved man, at lige pludselig så sker det. Jeg vil nødig sidde og vente på det. Jeg holder afstand, men jeg gør de ting, jeg har lyst til.

Doris Ellegaard, pensionist, Esbjerg

Syv koncerter på få uger

Samtidig har de sidste par uger budt på mere end syv koncerter med klassisk musik – noget hun holder meget af. Der bliver ikke snakket så meget, da sidemanden er rykket længere væk en normalt i koncertsalen, men nærværet og samværet er det samme.

- Jeg får lov til at sidde og nye musikken og samværet med andre mennesker, der har samme interesse som mig, siger Doris Ellegaard.

Hun flyttede til Esbjerg for omkring 11 år siden fra Falster – og det gjorde hun netop på grund af det rige kulturliv og fortæller, at hvis man keder sig i byen, så er det ens egen skyld.

- Der er så mange ting, du kan gå til. Og det gør jeg, slår den 90-årige kvinde fast.

Læs også Efter corona: 90-årige Doris tager flere ture i parken, men savner kulturlivet

Doris vil ikke nøjes

Som 90-årig er Doris Ellegaard i risikogruppen, og hun tager da også sine forholdsregler. Alligevel får tanken, om at hun kan blive smittet med corona, hende ikke til at lade være med at gå ud i byen.

- Får jeg det, så får jeg det, siger hun og fortæller, at hun ikke tænker så meget over, at hun er i risikogruppen.

- Jeg ville ikke sidde derovre i stolen og vente på, at det er den sidste dag. Når man har den alder, som jeg har, så ved man, at lige pludselig så sker det. Jeg vil nødig sidde og vente på det. Jeg holder afstand, men jeg gør de ting, jeg har lyst til. Det bliver jeg nødt til, siger hun med en stålsathed, der næsten kun kan komme, når man har levet i 90 år og har oplevet lidt af hvert.

Selv mener hun, at hun har oplevet 11 forskellige epidemier, hvor corona er den 11. Den værste var mund-og klovsygen, som Doris Ellegaard blev syg af som 14-årg.

Jeg tror ikke, at det bliver i min tid, at vi kommer af med det.

Doris Ellegaard, pensionist, Esbjerg

- Mund- og klovsygen mærkede vi allermest, fordi det var der gårdene lukkede ned, og mælken måtte ikke gå på mejeriet. Det betød, at landmændene fik slået mange af deres dyr ned og fik dem begravet og så videre. Det var nok den værste, mindes Doris Ellegaard, der selv er vokset op på landet.

For fremtiden er håbet, at hun kan blive ved med at gå til koncerter og komme i strikkeklubben. Og så vil hun gerne se barnebarn og oldebørn igen. Dem har hun måttet undvære siden corona lukkede Danmark.

- Jeg tror ikke, at det bliver i min tid, at vi kommer af med det, siger hun og fortæller, at håndspritten, handskerne og afstanden kommer hun nok til at holde ved et stykke tid endnu.

Mest sete på tvsyd.dk