Oversigt

Statsminister begynder 1. maj i Haderslev

Hvis man vil opleve statsministeren på nærmeste hold til 1. maj, skal man indfinde sig i Haderslev onsdag morgen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer nemlig til at holde sin første tale til årets 1. maj fra et telt i den sønderjyske by.

Det skriver DR.

Talen holder hun klokken 08:35, og i Haderslev vil hun være én af flere talere fra fagbevægelsen og Socialdemokratiet.

Mette Frederiksens besøg i landsdelen kommer dog ikke til at vare længe. Klokken 11 til 13 skal statsministeren nemlig være i Slagelse, hvor hun aflægger FOA Vestsjælland et besøg.