Oversigt

Penge nok i kommunekassen

Kolding Kommune har robust økonomi og nedbringer gælden.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse

Den 30.april godkendte alle byrådets medlemmer kommunens regnskab for 2023. 

Det er blandt andet lykkedes at nedbringe den langfristede gæld betydeligt og samtidig holde udgifterne i ro.

- Regnskabet ser rigtigt godt ud på mange måder. Vi kan godt tillade os at konkludere, at vi har en robust økonomi i Kolding Kommune, siger Knud Erik Langhoff,  borgmester. 

Han fremhæver, at det er lykkedes at nedbringe den langfristede gæld med 108,9 mio. kroner. Heraf er 96 mio. kroner gået til at nedbringe kommunekreditten.

- Det er virkelig noget, der betyder noget. For det viser, at vi har betalt mere af på vores lån, end vi har optaget af nye lån. Sådan bør det være, når man vil have en sund økonomi, siger han.