Jo flere man er, jo stærkere er man. Det er grundpillen i en fagforening.
Men dén grundpille begynder at slå revner for Danmarks største fagforening, 3F.
Fra 2012 til 2022 mistede de 73.000 medlemmer.
Alt imens går det den stik modsatte vej for Danmarks næststørste fagforening fra Esbjerg, Det Faglige Hus, som i samme periode lagde 95.000 oveni medlemstallet.
3F er en klassisk og politisk funderet fagforening - også kaldet en rød fagforening, mens Det Faglige Hus er en gul fagforening.
Den grundlæggende forskel på de to er, at 3F forhandler overenskomster inden for specifikke faggrupper og har en strejkekasse, som yder økonomisk støtte under eventuelle strejker. Mens Det Faglige Hus ikke på samme måde organiserer specifikke faggrupper og kun i få tilfælde forhandler overenskomster.
Så mange medlemmer har 3F og Det Faglige Hus
3F:
207.847 medlemmer
Det Faglige Hus:
175.242 medlemmer
De to fagforeninger har forskellige måder at opgøre tallene på, så TV SYD har valgt at tage udgangspunkt i de seneste tal fra Danmarks Statistik, som er sammenlignelige.
Landsformanden for Det Faglige Hus i Esbjerg, Johnny Nim, er glad for den store fremgang, som Det Faglige Hus oplever.
Helt konkret skal det stigende medlemstal bruges, når han går til møder på Christiansborg, som der ifølge ham bliver flere og flere af.
- Selvfølgelig er det dejligt at få flere medlemmer, og det giver den vægt, vi gerne vil have på arbejdsmarkedet. Det kan være vores mulighed for at komme med i trepartsforhandlinger og andre ting. Der synes vi jo, det er vigtigt, at vi får flere medlemmer, siger Johnny Nim.
Kritikerne siger jo, at I kører på frihjul. Hvad siger I til det?
- Vi har jo ikke 430 medarbejdere siddende for sjov til at arbejde for danske lønmodtagere, så det er noget værre vrøvl. Selvfølgelig er der problemer på en arbejdsplads, men de er jo til for at blive løst, og det gør vi, og derfor er der mange af vores nye medlemmer, der kommer til via mund til mund-metoden, siger han.
Omvendt er forbundsformanden for 3F, Henning Overgaard, bekymret over medlemsflugten fra 3F. Han vil tage konkurrencen op, så hans fagforeningen stadig opleves som mere relevante og nærværende, siger han.
- Det kan have den konsekvens, at hele den sammenhængskraft, som er i vores arbejdsmarkedsmodel, hvor vi løser de udfordringer, der er, ikke kan overleve. Og konsekvensen er, at de fremtidige generationer kommer til at stå svagere inden for deres fagområder, end man gør i dag, siger Henning Overgaard.
Alvorligt for 3F
Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Christian Lyhne Ibsen, er 3F's faldende medlemstal alvorligt.
For det kan begynde at påvirke 3F's evne til at sikre lige løn og arbejdsvilkår inden for deres brancher.
Han peger først og fremmest på, at det er et problem, fordi de ikke får lige så mange penge ind gennem kontingenter.
- Arbejdsgiverne indgår typisk overenskomster med fagforeningerne, fordi fagforeningerne kræver det. Og jo færre medlemmer man har, jo svagere er det krav selvfølgelig også. Så det kan give problemer, som vi eksempelvis ser det inden for hotel, restauration og rengøring, hvor der både er lav organisationsgrad og overenskomstdækning. De to ting hænger typisk sammen, siger Christian Lyhne Ibsen.
Hvad er forskellen på røde og gule fagforeninger?
Røde, traditionelle fagforeninger fokuserer på at forhandle overenskomster (herunder løn og arbejdsvilkår) for medlemmerne og er en del af det etablerede konfliktsystem.
Gule fagforeninger er billigere at være medlem af, da de har ingen eller få overenskomster og er uden for det normale konfliktsystem. De har heller ikke en strejkekasse, så medlemmerne kan få økonomisk støtte under en eventuel strejke.
Kritikere påpeger, at de gule fagforeninger er gratister på de traditionelle fagforeningers arbejde med at forhandle og administrere overenskomsterne i Danmark.
De traditionelle fagforeninger organiserer typisk folk inden for ét specifikt fag i et enkelt fagforbund. Dette står i modsætning til de gule fagforeninger, som typisk samler medlemmer inden for mange forskellige faglige områder i et enkelt forbund. De gule organisationer er i modsætning til de røde fagforeninger typisk politisk uafhængige og støtter ikke politiske partier.
Eksempler på gule fagforeninger er Det Faglige Hus, Kristelig Fagforening (Krifa) og De Frie, mens de røde fagforeninger kan være 3F, FOA og HK.
Kilde: Københavns Universitet og DM.dk
Stor forskel på prisen
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen hænger udviklingen naturligt sammen med tendenserne på arbejdsmarkedet.
- Der vil være nogen, som synes, at de ikke behøver en overenskomst, fordi de godt kan klare sig selv. Og det hænger sammen med, at vi har haft en tårnhøj beskæftigelse og gode jobmuligheder, og så føler lønmodtagerne sig måske mindre sårbare, siger Christian Lyhne Ibsen.
Min store bekymring er, at flere arbejdsgivere kan få mere og mere frit spil med de gule fagforeninger
Ifølge arbejdsmarkedsforskeren vælger mange de gule fagforeningen på grund af det lavere kontingent, og fordi de helst bare vil have adgang til en a-kasse, så de kan blive sikret penge, hvis de mister deres job.
- Alt det, der handler om overenskomster, løn og arbejdsvilkår, har de gule ikke. Selvfølgelig har de nogle få overenskomster, men det er ikke mange. Så de har ikke særligt meget at byde på udover individuel rådgivning Krise. Men på grundlæggende forhold som løn og arbejdsvilkår har de ikke særligt meget at byde på, siger han.
Hvorfor hedder det en gul fagforening?
Begrebet ’de gule’ opstod i Frankrig i slutningen af 1880’erne som sammenslutninger mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Ideologisk stod de for samarbejde mellem klasserne.
Begrebet blev oprindelig brugt af de gule fagforeninger selv og opstod i 1887, da arbejdere knuste ruderne i en bygning, hvor strejkebrydere holdt til – hvorefter vinduerne blev klistret til med gult papir. ’De gule’ var så bag det gule papir.
Derfor kan 3F's medlemsflugt også have at gøre med størrelsen på kontingentet.
Hvorfor sætter I ikke bare prisen ned, så I kan beholde medlemmer?
- De fleste mennesker ved godt, at når man køber sig en forsikring uden dækning, så er der en grund til, at den er billig. Vi har ikke nogen interesse i at opkræve mere i fagforeningskontingent end det, der skal tilbage til medlemmerne, siger Henning Overgaard og fortsætter:
- Det at forsikre sig mod arbejdsløshed, er én ting. Det at være en del af et fagligt fællesskab, hvor vi kæmper for løn og arbejdsvilkår er noget andet, og det får man, når man er i en fagforening.
Hvilken forskel gør overenskomster?
Og det er netop manglen på overenskomster hos de gule fagforeninger, som bekymrer Henning Overgaard, forbundsformand for 3F
- Min store bekymring er, at flere arbejdsgivere kan få mere og mere frit spil med de gule fagforeninger, for historien har vist, at når vi organiserer os omkring de fag, vi arbejder inden for, så giver det os styrken til, at vi med en fælles stemme står stærkest over for arbejdsgiverne, siger Henning Overgaard.
Der er efterhånden flere og flere ting, der bliver løst i Folketinget
Omvendt mener landsformanden for Det Faglige Hus, at 3F overvurderer betydningen af overenskomster.
- Der er efterhånden flere og flere ting, der bliver løst i Folketinget og ikke kun på arbejdsmarkedet. Nu har vi set med de offentligt ansatte, hvor Folketinget fastsætter nogle lønninger for dem, siger Johnny Nim.
Hvad nu, 3F?
Ifølge Christian Lyhne Ibsen er 3F's medlemsflugt alvorlig, og det kan på længere sigt påvirke fagforeningens gennemslagskraft.
Og Henning Overgaard fra 3F forsikrer, at han arbejder på at bremse udviklingen, og han garanterer, at hans medlemmer får værdi for det højere kontingent set i forhold til de gule fagforeninger.
Hvad vil I gøre for at bremse udviklingen?
- Vi bliver ved med at passe vores kerneopgaver. Det handler om at klæde nogle tillidsvalgte på til at hjælpe vores medlemmer med arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Vi vil forhandle overenskomster, hvor vi sikrer, at der er lønfremgang for alle i samfundet. Så det handler om, at vi bliver med vores opgaver, siger Henning Overgaard.
