Oversigt

Minkavlere fjernes fra egne erstatningssager

Regeringen og aftalepartierne bag minkerstatningen har fredag morgen indgået en aftale, der fjerner minkavlere fra de kommissioner, der beslutter, hvad minkavlere skal have i erstatning.

Aftalen er indgået, dagen efter at minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fortalte til DR, at det var hans intention.

Også personer med tilknytning til branchen må ikke længere sidde i erstatnings- og taksationskommissionerne.

- Det gør vi simpelthen for at undgå den mistanke, der har været om inhabilitet, siger Jacob Jensen på et kort pressemøde fredag morgen.

Ændringen kommer, efter at mediet Zetland i en række historier har beskrevet, hvordan minkavlerne selv har indflydelse på andre avleres erstatningssager.