Oversigt

Sammen mod ensomhed

Tønder Kommune samarbejder med ni andre byer i Europa for at støtte mennesker, som oplever social isolation.

Projektet "Breaking Isolation" har til formål at få alle til at føle sig som en integreret del af det lokale samfund.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Initiativet samler 10 små og mellemstore europæiske kommuner og har til formål at bekæmpe social isolation ved at fremme meningsfulde fællesskaber og øge den sociale sammenhæng i lokalsamfundet.

Siden januar 2024 har en arbejdsgruppe bestående af lokale videnspersoner indledt deres arbejde. De er alle udvalgt på grund af deres erfaringer, engagement, kontaktflader og faglige viden om social isolation og de udfordringer, der følger med. 

En af arbejdsgruppens deltagere er formand for ældrerådet, Rita Westergaard. 

- For mig var det helt naturligt at sige ja til at deltage i arbejdsgruppen, da vores medmennesker og det at gøre en forskel altid har interesseret mig. Særligt det at tage hånd om de svageste betyder meget for mig, siger hun.