Oversigt

Politi beder om hjælp til at finde gerningsmand

Torsdag modtog Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om 5 tilfælde af bedrageri begået mod borgere i Sønderjylland.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

De fem tilfælde af bedrageri er sket torsdag den 2.maj i henholdsvis Nordborg, Guderup, Sønderborg og Hørup i tidsrummet mellem klokken 13.30 og 18.10.

I den forbindelse søger Syd- og Sønderjyllands Politi oplysninger fra borgere, der har set den formodede gerningsmand.

Han har befundet sig i følgende områder:

Elstrup i Nordborg omkring klokken 13.30

Guderup omkring klokken 14.10

Byens Brødhus i Sønderborg omkring klokken 16

Nordborg igen omkring klokken 16.30

Hørup omkring klokken 18.10

Gerningsmanden beskrives af vidner som:

Mand

Lys i huden

30-35 år

Almindelig af bygning

180-185 cm høj

Lyst, kort hår

Intet skæg

Iført mørkeblå bukser og hvid/lyseblå skjorte

Har du set den formodede gerningsmand, eller har du andre oplysninger i sagen? Så kontakt Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4