Den er kendt – og med rette frygtet – af mange, flåten.
Et bid fra den lille, ottebenede blodsuger kan føre til alvorlig sygdom, hvis man eksempelvis bliver smittet med borreliabakterier.
Det er første gang, at vi ser det ophobet i ét lille geografisk område af Danmark
Et nyt videnskabeligt studie viser, at seks personer inden for et meget afgrænset område af Danmark i løbet af de seneste to et halvt år har fået konstateret gigt som følge af borrelia.
Alle har gået i naturområdet Marbæk Plantage, der ligger lidt nord for Esbjerg, og er der blevet bidt af en flåt.
- Det er første gang, at vi ser så mange tilfælde af flåtoverført gigt. Det er meget overraskende og noget, som vi aldrig før har set i Danmark, siger Nanna Skaarup Andersen til TV 2.
Hun er afdelingslæge på Odense Universitetshospital, klinisk lektor på Syddansk Universitet og medforfatter til det videnskabelige studie.
TV 2 har været i kontakt med sammenslutningen af sygehuse i Esbjerg og Grindsted.
Her bekræfter man oplysningerne fra lægen og flåteksperten:
- Vi har behandlet seks patienter for gigt forårsaget af borreliabakterien på Esbjerg og Grindsted Sygehus, lyder det.
Gigt i knæ og håndled
Nanna Skaarup Andersen har siden 2018 stået for at undersøge sammenhængen mellem flåtbid, borrelia og gigt herhjemme.
I det konkrete tilfælde fra Esbjerg er der primært tale om mænd, som er i alderen fra 40 til 80 år.
Alle personer har fået konstateret gigt i et knæ eller håndled som følge af et bid fra den lille blodsuger.
Studiet er netop nu ved at blive fagfællebedømt, og efter planen vil det blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift inden for maksimalt tre måneder.
Få tilfælde i andre dele af landet
Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at det er velkendt, at infektion med borreliabakterien kan give ledgener – især i det andet stadie af sygdommen, som typisk indtræffer uger til måneder efter smitte.
Men ifølge Nanna Skaarup Andersen er det nyt, at man har fundet så mange cases i en meget koncentreret del af landet.
- Det er første gang, at vi ser det ophobet i ét lille geografisk område af Danmark, siger hun.
Ud over de seks personer, som er blevet bidt i Marbæk Plantage ved Esbjerg, er der ifølge flåteksperten de seneste to et halvt år blevet observeret én person med borreliagigt på henholdsvis Aalborg, Sønderborg samt Gødstrup Hospital.
Flåtbid
Langt de fleste flåtbid er helt ufarlige.
Det er normalt med en reaktion omkring bidstedet, efter at man har fjernet en flåt: et rødt, få centimeter stort ømt område, som kan klø og vare ved i flere dage.
Ved mere end 98 procent af alle flåtbid er der ingen overførsel af smitte, og du bliver ikke syg.
Smitte med borrelia kræver som regel, at flåten sidder fast i mere end 16 timer. Derimod kan smitte med tick-borne encephalitis (TBE) ske umiddelbart efter, at flåten er begyndt at suge blod.
Hvis du er blevet smittet med borreliose ved et flåtbid, kan der komme et udslæt på huden, som breder sig ud fra bidstedet. Det kommer som regel fra en til to uger efter, at du er blevet bidt – men kan komme helt op til 30 dage efter, at du er blevet bidt. Så hold øje med symptomer i op til 30 efter biddet.
Hvis der kommer et rødt udslæt, som breder sig ud fra bidstedet og er større end fem centimeter i diameter, skal du kontakte din læge. Hvis lægen vurderer, at det er erytema migrans (EM), vil lægen skrive en recept på en antibiotikakur, som vil helbrede tilstanden.
Hvis du får feber efter et flåtbid, kan det ligeledes være en god idé at kontakte din læge.
Kilde: sundhed.dk
Kendt fænomen i USA
Der findes mere end 20 forskellige borreliabakterier, og i Esbjerg regner forskerne med, at der er tale om arten med det mundrette navn Borrelia burgdorferi sensu stricto.
I USA er denne borreliaart velkendt som årsag til gigtsygdom, der er udløst af flåtbid og deraf ubehandlet borreliainfektion.
Dette har ikke tidligere været tilfældet herhjemme.
Vi vil finde ud af, om der simpelthen findes et stort antal flåter med den særlige bakterie i Esbjerg
Men den danske flåtekspert er nu i gang med at klarlægge, om der er tale om den samme art som i USA.
- Vi har set sporadiske tilfælde af gigt igennem de seneste 40 år forårsaget af borrelia, men slet ikke i samme grad som nu i Esbjerg, forklarer Nanna Skaarup Andersen.
Alle de seks patienter fra Esbjerg er først blevet undersøgt for de klassiske årsager til gigt.
Men da ingen bonede ud på disse parametre, er man gået videre og har undersøgt, om et flåtbid kunne være skyld i gigten.
Nanna Skaarup Andersen påpeger, at man skal være varsom med at overfortolke på tallene, for der er ikke foregået en systematisk overvågning på landsplan af gigtsygdomme udløst af flåtbid.
Derfor findes der – formentlig – et mørketal, men dette kan ifølge eksperten være svært at kvantificere.
- Det vil vi gerne undersøge nærmere, siger hun.
Nyt studie på vej
På baggrund af det nye fund er det vigtigt for Nanna Skaarup Andersen at pointere, at ikke alle danskere med gigt i et knæ skal undersøges for borrelia.
- Men er alle andre årsager til gigten blevet udelukket, så kan det være, at man skal blive tjekket, siger hun.
Flåteksperten ved endnu ikke, hvorfor der er observeret så mange tilfælde af gigt forårsaget af borrelia i netop Esbjerg.
Nanna Skaarup Andersen spekulerer i, at den særlige borreliabakterie fra en flåt kan være kommet til Vestjylland – muligvis via en inficeret fugl.
Det skal et nyt videnskabeligt projekt være med til at fastslå, hvor eksperten bogstaveligt talt selv vil tage handskerne på og indsamle et utal af flåter i skoven ved Marbæk Plantage.
- Vi vil finde ud af, om der simpelthen findes et stort antal flåter med den særlige bakterie i Esbjerg, eller om der kan være andre forklaringer til udviklingen, siger Nanna Skaarup Andersen.
