Borgmester: Derfor er vi så hemmelighedsfulde

Flytter Facebook til Andrup ved Esbjerg? Svaret svæver i vinden. Her er forklaringen på, at borgmestre er så hemmelighedsfulde, når store virksomheder vil flytte til.

Hemmelighedskræmmeriet var stort i Aabenraa Kommune, indtil Apple i juli 2017 offentliggjorde, at tech-virksomheden vil lægge et gigantisk datacenter i Kassø ved Aabenraa. Det var også stort, før Google valgte at slå sig ned på nabo-adressen, og i dag afviser borgmesteren i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), kategorisk at be- eller afkræfte rygterne om, at Facebook vil lægge et nyt datacenter ved Andrup nær Esbjerg.

quote

Det er ikke altid, det er virksomhederne, der ikke vil fortælle, at de har kig på en bestemt kommune. Ofte er det kommunerne, der selv vælger at holde kortene tæt til kroppen.

Thomas Andresen, borgmester, Venstre, Aabenraa.

Aabenraas borgmester, Thomas Andresen, har selv stået i situationen to gange: Først var det Apple, der fattede interesse for at få adresse nær transformatorstationen i Kassø, og kort tid senere var det Google.

- Det er ikke altid, det er virksomhederne, der ikke vil fortælle, at de har kig på en bestemt kommune. Ofte er det kommunerne – som ligger i stor intern konkurrence om de attraktive virksomheder – der selv vælger at holde kortene tæt til kroppen, fordi de er bange for at nogen løber med ”kunden” for næsen af dem, siger Thomas Andresen (V), borgmester i Aabenraa Kommune til TV SYD.

Ville intet vide om Apple

Thomas Andresen fortæller, at han selv først fik at vide, at det var Apple, Aabenraa Kommune havde skrevet kontrakt med, dagen inden det blev offentliggjort.

- Jeg bad simpelthen om ikke at få det at vide, for det er et pres ikke bare at kunne sige sandheden, når man bliver spurgt, og jeg vidste, der var rygter og at jeg ville få spørgsmål i stil med ”det er da Apple, ikke?”. Fordelen ved ikke at vide det er, at man ikke kommer til at tøve med svaret et halvt sekund for meget, og dermed giver næring til spekulationerne, forklarer borgmesteren.

- Når nogen spurgte, kunne jeg sige – som sandt var – at jeg ikke vidste det. Og for mig er navnet på virksomheden ligegyldigt. Det interessante er størrelsen og antallet af arbejdspladser – ikke om det er den ene eller den anden virksomhed, siger Thomas Andresen til TV SYD.

quote

Jeg bad simpelthen om ikke at få navnet på virksomheden at vide, da kommunen forhandlede med Apple, for det er et pres, ikke bare at kunne sige sandheden, når man bliver spurgt.

Thomas Andresen, borgmester, Venstre, Aabenraa.

Bange for negativ debat

Det er dog ikke kun frygten for konkurrenter, der kan være årsag til, at kommuner holder disse planer hemmelige.

Thomas Andresen fortæller, at kommuner også kan have interesse i at styre den offentlige debat.

- Vi ved, at en meget tidlig debat kan have tendens til at blive negativ, og det kan skræmme attraktive virksomheder, som er vigtige for kommunen, væk. Især amerikanske virksomheder er følsomme overfor en negativ offentlig debat, siger Thomas Andresen.

Han mener dog ikke, det er et demokratisk problem, at kommuner forsøger at styre debatten.

- Den demokratiske proces vil altid være der. Forud for disse beslutninger skal der laves miljørapporter og lokalplaner, der skal i offentlig høring, og i dén fase kan man gøre sine tanker gældende, så jeg mener ikke, det er et problem, at vi holder forhandlinger hemmelige, siger Thomas Andresen.

Thomas Andresen mener, det primært er folks nysgerrighed, der skaber pres for at få navnet på interesserede virksomheder frem i lyset.

- Det er primært interessant, fordi det handler om virksomheder som Google, Apple og Facebook, men hvis det nu var en ukendt kinesisk tech-gigant, der vil åbne en virksomhed hos os, så ville det næppe vække så meget opmærksomhed, siger Thomas Andresen til TV SYD.

Årsager til "hemmelighedskræmmeri"

  1. Det er ikke nødvendigvis kunden, der forlanger fortrolighed. Intern konkurrence betyder, at man som kommune/entreprenør kan have en interesse i at holde kortene tæt til kroppen af frygt for, at andre vil forsøge at kapre ”kunden” for næsen af en.
  2. Hensynet til at kunne styre den offentlige debat. Det kan være et stort problem, hvis en meget kritisk debat kommer tidligt i gang. Nogle virksomheder – især amerikanske – er meget følsomme overfor en kritisk offentlighed, og det kan dæmpe deres lyst til at vælge en bestemt placering, hvis debatten er negativ.
  3. Virksomheden beder om en fortrolighedserklæring.