Findus er på vej hjem mod Nordeuropa fra vintertrækket mod syd. Den er netop landet i Algeriet. Nu mangler den 1.700 kilometer, hvor en pæn del går gennem Sahara, før den krydser porten til Europa ved Gibraltarstrædet.
- Nu håber jeg bare, at Findus har fundet - eller finder - rejsekammerater, der er vant til trækruten gennem ørkenen. Det vil nemlig øge dens overlevelsesmuligheder betydeligt, siger Lisa Mäkelburg, der er storkeekspert hos foreningen Storkene.dk.