Seks familier er smidt ud af deres egne lejligheder

De nye lejligheder var spærret af i en periode, så stor var bekymringen for, at bygningerne kunne styrte sammen. Foto: Ole Møller, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De var stort set lige flyttet ind, og så blev de smidt ud med fuld musik. Aabenraa Kommune mener, at deres helt nye lejligheder risikerer at styrte sammen.

Opdateret 20:27 med citater fra Chef for byggeri og byggepolitik ved Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Inge Ebbensgaard.

Det skulle være så godt, men så blev det faktisk skidt. Det er den fornemmelse, seks familier står med, efter at de den 7. juni i år blev forment adgang til deres nybyggede og nyindkøbte lejligheder 100 meter fra stranden i Aabenraa. 

En af dem er Margit Søndergaard og hendes kæreste, der flyttede ind den 10. december sidste år.

- Vi havde glædet os rigtigt meget. Vi er et nyt par, og efter nogle år besluttede vi os for at flytte sammen i noget, der krævede mindre vedligeholdelse. Så vi solgte vores huse og boede til leje, mens vi ventede på, at Strandhuse skulle blive færdigt, fortæller Margit Søndergaard. 

Strandhuse er navnet på de seks lejligheder i nybyggeriet på Stegholdt 31 og 33 i Aabenraa.

Margit Søndergaard må ikke komme ind i sin lejlighed, og der er ingen, der ved, hvornår hun igen får lov. Foto: Ole Møller, TV SYD

Men den 7. juni var det altså slut - foreløbig i hvert fald. 

Kommunen troppede op på matriklen og fortalte beboerne, at de ikke måtte bo der, fordi bygningen risikerer at styrte sammen. Som for at understrege alvoren blev der sat rigeligt politi-tape rundt om huset, der havde stået færdigt i et halvt år. 

Siden har beboerne boet i campingvogn, hos familie eller hos venner og bekendte.

Jeg mangler mit hjem

Margit Søndergaard, beboer, Strandhuse.

- Jeg mangler mit hjem, hvor der var plads til besøg af børn og familie. Nu bor vi hos nogle venner, og her efter en måned er vi dog stadig venner. Jeg er desværre bange for, at vi skal bo på den måde, eller en anden, en måned endnu eller længere, fortæller Margit Søndergaard.

Og hvorfor er det så, at de gode mennesker ikke må bo i de lejligheder, de har betalt menneske-penge for at få. Ja, nu bliver det virkeligt langhåret. Når et byggeri står færdigt, så skal der afleveres en rapport, der skal sikre, at huset bliver stående, også når det blæser. Det er Dancert, der skal godkende det. 

Det er også Dancert, der certificerer - godkender - de personer, der skal skrive rapporten. Sådan en kalder man en statiker, en ekspert i statik, der grundlæggende er læren om, hvordan byggeri skal skrues sammen for ikke at bryde sammen under sin egen vægt.

På en eller anden måde er der gået båndsalat i den proces, så Dancert den 7. juni skriver til Aabenraa Kommune, at byggeriet ikke kan godkendes og er farligt at bo i.

- Dancert skriver til os, at der er risiko for beboernes sikkerhed, og så er vi nødt til at gøre, som vi har gjort, fortæller Jane Petersen, der er teamleder for Byg i Aabenraa Kommune.

Lejlighederne er store og rummelige, men hvad hjælper det, hvis man ikke må opholde sig i dem.

- Jeg er helt forvirret over, at der kan være to vurderinger af, om det er sikkert eller ej, fortæller Margit Søndergaard.

Jane Petersen fra kommunen lover, at kommunen vil gøre, hvad den kan for at fremme processen, men det er så heller ikke så meget. De kan for eksempel ikke få oplyst fra Dancert, hvad det er, der er så farligt. Kun at det er farligt.

Beboerne har hyret en advokat, Jakob Blicher Ravnsbo, fra Andersen Partners i Kolding. Han mener, at bygherren må til foret.

- I min optik er det en mangel ved ejendommen, at den ikke kan ibrugtages lovligt, fortalte Jakob Blicher Ravnsbo til JydskeVestkysten den 17. juni.

Aldrig set lignende

Ifølge Inge Ebbensgaard, der er chef for byggeri og byggepolitik i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, er sagen usædvanlig.

- Jeg har aldrig hørt om en lignende situation før - mig bekendt, er det aldrig set før, siger hun.

Hun forklarer, at humlen ligger i, at fejlene først er blevet opdaget efter, at ejerne har overtaget byggerierne, hvorfor det altså er dem, der står med ansvaret for at bevise, at byggeriet er sikkert.

Hun peger i samme omgang på, at hele processen er et udtryk for, at vi har et system, der fungerer.

- Det er super uheldigt for beboerne, at de havner i den her situation, men det er positivt, at de får en advarsel, hvis der er noget galt med deres hus, for det er jo ikke uset, at der en gang imellem sker noget med byggerier, siger Inge Ebbensgaard

- Nu skal beboerne ud og have fat i en certificeret statiker, eller i hvert fald nogle som kan regne på det her, og så kan de nok flytte ind igen.

Kommunen mangler læger, men loven forhindrer hende i at starte praksis

Nadja Westergaard er en af de tre speciallæger, der fra 2026 ønsker at åbne en klinik i Tønder. Foto: BL
M
Udgivet

Tre læger er snart færdiguddannede og ønsker at åbne fælles praksis i Tønder, der af Region Syddanmark er udpeget lægedækningstruet. Men lovgivningen bremser dem.

Region Syddanmark har for nyligt udpeget Tønder Kommune som en lægedækningstruet kommune. Altså kigger kommunen ind i mangel på læger.

Som også omtalt i Fagbladet Boligen, står der heldigvis tre læger klar til at åbne egen praksis i Tønder, når de i 2026 er færdiguddannede speciallæger i almen praksis.

- Vi har fundet et sted, som vi synes er ideelt. Den ligger centralt, tæt på offentlig transport, tæt på centrum og så ligger der et plejecenter lige ved siden af grunden. Så dem der særligt bruger lægen, kan hurtigt komme derhen, fortæller Nadja Westergaard, der er en af de tre læger.

Tønder Andelsboligforening, som har grunden, står ligeledes klar til at opføre et lægehus. Der er allerede tegnet en skitseplan, så lægehuset fremstår ideelt til nutidens behov.

Dermed ligner situationen en win-win-win: Tønder afhjælper lægemangel, lægerne får deres praksis og Tønder Andelsboligforening får besat grunden.

Men sådan er det ikke.

- Som lovgivningen er nu, må vi ikke opføre et lægehus. Det er jo lidt mærkeligt, når vi før har hjulpet samfundet ved at lave børnehaver og plejehjem, som vi har gjort for kommuner, forklarer teknisk chef i Tønder Andelsboligforening, Brian Skou Juhler Larsen.

Skitse over området, som lægehuset i Tønder er tiltænkt at indgå i. Lægehuset er placeret mod venstre midt i billedet. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

At lægerne står til at blive bremset i deres ønske om at tilføre Tønder Kommune tre tiltrængte læger ærgrer dem.

- Jeg er ked af forhindringerne, og synes det er ærgerligt. Jeg tænker, det er relativt unikt med tre nyuddannede læger, der kan sikre lægedækning i over 20 år, så det vil være en skam, hvis ikke man kan løse det, fortæller Nadja Westergaard.

Hun beretter videre, at hende og de to øvrige læger har kig på to øvrige potentielle bygninger, men da de allerede står bygget, er de ikke indrettet ideelt efter behovene for et lægehus.

- Sammentænk sundhedsreformen og boligaftalen

Hos Tønder Andelsboligforenings tekniske chef, er håbet og appellen, at der på politisk plan bliver kigges ind i problemstillingen.

- Det er vigtigt, at man tænker den kommende sundhedsreform sammen med den nye boligaftale.

- Sundhedsreformen lægger op til mere nærhed, og det skal jo hænge sammen med den boligaftale der kommer. Der er det væsentligt, at man indarbejder, at os i den almene sektor får mulighed for at opføre sundhedshuse, lyder det fra Brian Skou Juhler Larsen.

Brian og Tønder Andelsboligforening har rettet kontakt til Tønder Kommune, og et møde er planlagt i november. Her vil man se på, hvordan man kan indtænke hele området i et kommende lægehus og ikke mindst diskutere kommunens syn på sagen.

Halskæde solgt som "unikt design" fundet på kinesisk webshop

Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Håndlavet vikingehalskæde med unikt design, det var hvad Villy Kim Lauridsen brugte mellem 600 og 800 kroner på. Han blev dog slemt skuffet, da han fandt en identisk halskæde på Wish til omkring 150 kroner.

Da Villy Kim Lauridsen fra Outrup ved Varde bestilte en vikingehalskæde fra en svensk hjemmeside, så han frem til at gå med det "unikke design", som hjemmesiden havde reklameret med.

Villy Kim Lauridsen. Foto: Privatfoto

Samtidig opdagede Villy Kim Lauridsen, at han kunne købe en identisk halskæde på den kinesiske hjemmeside Wish.

- Jeg blev selvfølgelig forarget. Jeg kunne få den samme halskæde for 5 kroner, tror jeg. Hvis jeg havde vidst, at smykket kunne købes på Wish, så tror jeg ikke, at jeg havde købt det, siger Villy Kim Lauridsen.

Selv handler Villy Kim Lauridsen en gang imellem fra den kinesiske hjemmeside Temu.

- Jeg har for nylig købt en Ringenes Herre-figur, som, jeg faktisk synes, er i rigtig god kvalitet, siger Villy Kim Lauridsen, som betalte omkring 250 kroner for figuren.

Mangler gennemsigtighed

Det, der virkelig er Villy Kim Lauridsens anke, er, at han flere gange har oplevet at finde varer på Wish og Temu, som er næsten identiske med varer, han skal betale meget mere for.

- Jeg mistænker virkelig, at nogle butikker køber varer hjem fra Kina til billige penge og sælger dem meget dyrere til os forbrugere. Jeg synes, man som forbruger bliver ført bag lyset, siger Villy Kim Lauridsen.

Grafik: Michael Nielsen

Han påpeger, at det nødvendigvis ikke er et problem, at varerne stammer fra Kina.

- Man må bare acceptere, at produktionen af mange varer kommer fra Kina, men så bør prisen også stemme overens, så jeg som forbruger ikke føler mig snydt, siger Villy Kim Lauridsen.

Derfor køber han heller ikke Dansk Erhvervs udtalelse om, at bare fordi det ligner, er det ikke nødvendigvis det samme produkt.

- Den tror jeg ikke helt på. Der er så mange varer, som bliver produceret i Kina, så hvorfor skulle man lave to forskellige Ringenes Herre-figurer, der ser identiske ud, men som i virkeligheden ikke er det, når det kommer til stykket? Det giver ikke mening, siger Villy Kim Lauridsen.

Told, moms og lønninger

Fagchef for produktregulering, Betina Schiønning, minder om, at de danske butikker har udgifter til moms, told og løn i Danmark.

Samtidig bruger de store summer på kontrol med underleverandører i for eksempel Kina.

- Det er en omkostningsfuld affære at sælge varer, der er dokumenteret lovlige. Det koster at lave kontrol, at teste og få andre til at teste, siger Betina Schiønning.

Samtidig minder projektleder i Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, om, at det handler om at være sikret som forbruger.

I Danmark og EU er der krav om sikkerhed, uønsket kemi og mærkning, som europæiske importører og butikker skal overholde. Men sådan er det ikke for de udenlandske spillere.

Og Forbrugerrådet Tænk har i flere test set flere eksempler på varer inden for en lang række varegrupper, som ikke lever op til de europæiske krav, fortæller Christel Søgaard Kirkeby til TV 2.

I sidste uge var erhvervsminister, Morten Bødskov (S), ude at sige, at han vil have skærpet kontrollen med varer fra internetbutikker som Wish og Temu. Det skal gøres for at skærme danske forbrugere fra potentielt farlige og ulovlige produkter.

Det skal ske med et kunstigt intelligent værktøj, der kan screene hjemmesiderne og på baggrund heraf eventuelt forbyde produkterne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.