De sønderjyske køkkengryder dufter af Tyskland

I Sønderjylland er kosten præget af naboskabet med Tyskland, og det er især pølser, kål og småkager sønderjyderne er helt pjattede med.

Her i det sønderjyske er vi vældig inspireret af det tyske køkken, når vi laver mad. Vi spiser f.eks. 30 procent mere kål og pølser end resten af landet.

I Kvickly Sønderborg er man endda gået så vidt, at man har ansat en pølsemager i slagterafdelingen. Og selvom der er stor efterspørgsel på pølser hele året rundt,  tyder det på, at ekstra mange skal have have en bid pølse nytårsaften. Alene i  Kvickly Sønderborg er der nemlig lavet over 5000 kålpølser i denne uge.

Men det er altså ikke kålpølsen, der er favoritten blandt butikkens kunder. 

- Det er ringridderpølsen. Den har en lidt længere sæson end kålpølsen, så derved får vi også et lidt større salg på den, siger varehuschef i Kvickly Sønderborg,Torben Callesen.

Analysechef i Coop, Lars Aarup fortæller, hvad der kendtegner det sønderjyske køkken. 

Men sønderjyderne sætter også  gerne tænderne i pomfritter, schnitzler og ikke mindst småkager.

- Myten om det sønderjyske kagebord er faktisk god nok. Når vi ser på, hvor mange småkager der spises i Sønderjylland, ligger vi faktisk 50 procent over resten af Danmark, siger  til TV SYD.