Dansk Byggeri til kommuner: Private kan gøre det billigere

Dansk Byggeri mener, at kommunerne i Syd- og Sønderjylland kan spare knap 94 mill. kr. hvis private overtager kommunernes arbejde.

Dansk Byggeri har regnet sig frem til at kommunerne i Syd- og Sønderjylland vil kunne spare knap 94 millioner kroner.

De skal bare lade private holde de grønne områder om sommeren, rydde sneen om vinteren, sørge for den generelle renholdelse af byrummet osv.

I Kolding, for eksempel, vi der ifølge Dansk Byggeri på den måde være 8,5 millioner kroner at hente om året.

Det lyder meget godt - men det er ikke helt så enkelt. Sådan lyder det fra netop Kolding, der har prøvet at udlicitere.

- Vi vil gerne bringe arbejde i udbud, men ikke for enhver pris. Og ofte viser udbudsrunder, at Kolding Kommune er billigst.

Det siger formanden for teknikudvalget i Kommunen, Knud Erik Langhoff, til TV SYD.

 

- Vi har siden 2010 effektiviseret for 21, 5 mill. kr. om året, og det er måske lidt gamle tal, som Dansk Byggeri kommer med, siger udvalgsformanden, og tilføjer, at der også er et socialt ansvar at tage:

- Det kan de private også, men vi er måske lidt tættere på at kunne trække nogle folk fra arbejdsmarkedet til f.eks. det grønne område, siger Knud  Erik Langhoff.