Oversigt

Næsten en femtedel dumper to almindelige skolefag

Andelen af elever i 9. klasse i Syd- og Sønderjylland, der dumper dansk og/eller matematik, er steget i 2023 sammenlignet med årene før corona.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret for TV2 Nord.

I virkeligheden er læse- og regnefærdigheder blandt de syd- og sønderjyske elever forringet i hele landsdelen, for i samtlige kommuner - med undtagelse af Fanø Kommune, hvor der ikke er målt - er andelen af dumpede elever i fagene steget.

Værst ser det ud i Fredericia og Sønderborg Kommuner, hvor henholdsvis 18,5 procent og 18 procent ikke bestod dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve.

Sønderborg Kommune er også den kommune i landsdelen, der har oplevet den største stigning af dumpede elever over tid. Tilbage i 2016 til 2019 dumpede 10,4 procent af eleverne, og det giver en stigning på 7,7 procentpoint frem til 2023.

Folkeskoleelever der dumpede dansk og/eller matematik i 9. klasse



Ikke bestået 2016-2019Ikke bestået 2023Forskel (procentpoint)
Hedensted7,610,32,7
Vejle8,510,52,0
Kolding3,810,46,6
Fredericia12,218,56,3
Vejen8,011,13,1
Billund5,911,25,3
Varde9,112,43,3
Esbjerg7,913,96,0
Tønder14,217,93,7
Aabenraa8,815,36,5
Haderslev9,616,06,4
Sønderborg10,418,07,7
Horsens8,510,82,3
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

At tallene er høje i netop vores landsdel er tydeligt, når man kigger på analysen. Her står det klart, at 24 kommuner på landsplan har oplevet en negativ stigning på mere end fem procent, og heraf ligger syv af kommunerne i vores område.

I gennemsnit dumpede 13,5 procent af eleverne i Syd- og Sønderjylland dansk og/eller matematik i 2023, og det er en gennemsnitlig negativ stigning på 4,75 procentpoint pr. kommune fra årene mellem 2016 og 2019 til 2023.