Nu er det igen tid til at kåre Syd- og Sønderjyllands mest Fantastiske Fællesskab.
Så er du en del af et fællesskab ud over det sædvanlige, så tilmeld jer her.
Fantastiske Fællesskaber er et projekt, som hylder alt det, vi danskere har og gør sammen. Formålet er at inspirere til at skabe nye fællesskaber og udvikle dem, vi allerede har.
Og i år er der et yderligere fokus – nemlig at hylde de fællesskaber, som tager et samfundsansvar og gør en forskel for lokalområdet.
Det skabte et enormt boost hos os at være med i Fantastiske Fællesskaber.
Det er et koncept, som er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.
Vikingerne løb med sejren i '18
Sidste år var det vikingerne fra Jels Vikingespil, som løb med sejren og prisen på 50.000 kroner. Pengene blev omsat til nye shelters og borde- og bænkesæt, som blev færdige i juni i år.
- Det skabte et enormt boost hos os at være med i Fantastiske Fællesskaber 2018. Det har virkelig været med til at styrke fællesskabet, siger Ole Blædel, der er PR koordinator for Jels Vikingespil.
I år er præmien doblet op, og vinderen har derfor chancen for at løbe med 100.000 kroner til et konkret, udviklende formål.
Kriterier for deltagelse
For at deltage i konkurrencen skal jeres fællesskab:
- Være baseret på frivillighed
- Være inkluderende og række ud til nye medlemmer
- Forankret i Syd- og Sønderjylland
- Have et erklæret formål
Er det dig, jer eller nogle, du kender? Så tøv ikke. Klik her for at tilmelde jer. Tilmeldingen løber frem til den 18. september 2019.
Sidste års nominerede:
- Esbjerg Rugby Klub
- Hjerting Kanelaug
- Horsens Freja
- Jels Vikingespil
- KGGO
- Kolding Madhjælp
- Rolle Rock, Gårde
- Solstrålen, Fredericia
- Sound of Joy, Haderslev
- Trail Experience, Vejle