Selvom de er ret trætte, kysser og krammer de stadig i Bredebro

Tre meget udmattede par kæmper fortsat om den store gevinst på 10.000 kr. Torsdag morgen slog de den uofficielle verdensrekord på 24 timer og 13 minutter.

Tre par har holdt om hinanden i knap 30 timer i Bredebro, og Monica og Lars Schmidt fra Øster Gasse ved Skærkæb, som TV SYD besøgte onsdag aften, er fortsat med i konkurrencen om den store gevinst på 10.000 kr.

Vi har i hvertfald tænkt os at blive ved til den bitre ende, fortæller Monica og Lars Schmidt torsdag morgen.

Selvom de  er ved at være godt trætte, har de stadig kræfter til at kysse og kramme.

Verdensrekorden i kram er 24 timer og 13 minutter. Den blev slået klokken 9.13 torsdag morgen. De tre sidste par som har holdt ud er ud over Monica og Lars Schmidt, Britta Moldt og Kelvin Stokbæk fra Højer samt Heidi Laumann og Jesper Thomasen fra Padborg.

Konkurrencen er lavet i et samarbejde mellem Radio Globus og Toosbouys Torv, og løber af stablen i anledningen af Valentinsdag søndag den 14. februar.

Valentines Dag er kendt som "de elskendes helligdag". På denne dag udveksler par kort, blomster, chokolade eller andre former for kærlige gaver.

Afholdelse af Valentinsdag i Danmark er en forholdsvis ny tradition, men meget udbredt i både England og USA.

Efter 30 timer krammer de stadig i Bredebro